Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Videnskabelighed og dens Fremme, især med Hensyn paa Fædrelandet

Jeg ikke blot troer, men har selv den Glæde at vide det: end ikke Barnet er saa ganske hæftet til Jorden, at dets Øie ei skulde kunne hæves mod Himlen. Skiøndt det langt mere end det udvortes og indvortes voxne Menneske er bundet til Erfaring, vil det dog kunne ledes til Begreb om den høiere Kundskabs Kilde, vi have i os selv, og saaledes paa en Maade erholde Sands for Videnskab i høiere Betydning. Men, deels vil denne Sands, som, mere meddeelt, end vækket, ikke kunne slaae saa dybe Rødder i 273den Unges Væsen, at den, ved egen Kraft, midt iblandt Modstræbelser udenfra, kan naae sin fulde Væxt, og bære moden Frugt; og deels lader neppe det samme sig udrette ved offentlig, som ved privat Underviisning.