Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Videnskabelighed og dens Fremme, især med Hensyn paa Fædrelandet

Naar Tvivlerne, som ei erkiænde anden Høihed, end den, der kan rage frem for det ydre Øie, kun aabne Historiens Rulle, for at pege hen paa Perser, og Hunner, og de Flere, der ei skyldte Videnskabelighed den ophøiede Plads, de beklædte; da vil han svare: som Masser, kunne Nationerne, uden sand Agtelse for Videnskab i høiere Betydning, uden fortrolig Kundskab til den, velte sig knusende hen over Kloden. De kunne aftvinge den medlevende Slægt et Noget, de selv kalde Beundring, skiøndt det kun er en Gruen af samme Art, som den, vi paa Oceanets Bredder maatte føle ved Skimt af en Lavastrøm, der omslyngede Palladser og Hytter med sine gloende Arme, og som vi forgiæves vilde stræbe at standse, hvis den naaede os; men dog var den delphiske Apol stærkere end Brenni Legioner, og med sande Farver malte Digteren disse Fortids og Fremtids Scener, da han qvad: