↩ Grundtvigs modstilling af de uvidenskabelige krigsførende nationer og de fredelige videnskabelige skal også ses i lyset af den patriotiske stemning. Som en modsætning til Europas “sørgelige Syner” fremsætter Grundtvig det ønske, at “Danmark og Norge eller Fædrelandet burde være et trygt Fristed for Videnskab og Konst, naar Vaabengny og Mørkets Aander forjage dem” (s. 253). Ønsket om at højne videnskabeligheden i Danmark er på denne måde indlejret i en storpolitisk kontekst. Samme tendens gør sig gældende i anvendelsen af samtidige litterære værker. Kort efter denne passage citerede Grundtvig fire vers fra 👤Oehlenschlägers pamflet ►Svar til Baggesen paa hans Brev Noureddin til Aladdin fra januar 1807, der var udkommet, mens Grundtvig skrev sin afhandling. Den citerede passage handler ikke om den litterære fejde, men ligesom Grundtvigs afhandling hylder passagen den danske neutralitetspolitik. Den daværende kronprins 👤Frederik omtales som “Landets fredrige Fader”, der: