Grundtvig kan muligvis hentyde til den såkaldte ateismestrid i Jena i 1798–1799, der blev udløst af to artikler af hhv. 👤J.G. Fichte og 👤Friedrich Karl Forberg i ► Philosophisches Journal einer Gesellschaft Teutscher Gelehrten i 1798. Især 👤Forbergs artikel, der radikaliserede 👤Kants gudsbegreb, blev genstand for debat. 👤Kant havde allerede i 1781 afvist kristendommens gudsbeviser: Gud kan ikke være genstand for erkendelsen, men tjener alene som et ‘praktisk postulat’ på samme måde som friheden og sjælens udødelighed. 👤Forberg drog derfor konklusionen: Når Gud ikke kan erkendes, må troen være en privat sag. Mennesket kan derfor ikke gøre andet end at leve et moralsk liv, som om der fandtes en Gud: “Det er sandt, du kan ikke bevise videnskabeligt, at det altsammen må være sådan, men nok om det, dit hjerte fortæller dig, at du skal handle, som om det forholdt sig sådan, og når du handler på denne måde, så viser du netop derigennem, at du har religion!” (oversat af GV, original: “Es ist wahr, du kannst von dem Allem nicht scientifistisch beweisen, daß es so seyn müsse, aber genug, dein Herz sagt dir, du sollst so handeln, als ob es so wäre, und wenn du so handelst, so zeigt du eben dadurch, dass du Religion hast!” ►Forberg 1798, s. 36). Ateismestriden førte til 👤J.G. Fichtes afskedigelse som professor. Grundtvig kan have hørt om ateismestriden fra 👤Steffens, der omtalte den i ► Indledning til philosophiske Forelæsninger (►Steffens 1996, s. 24-25).