Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Lidet om Sangene i Edda

Dog, om hiin Tryllestav og dens Virkninger end ikke vare saa fremmede for gamle 📌Norden, som jeg troer dem, saa vilde de dog aldrig her være at anvende, eller foretrække for Maaden, hvorpaa Skirner i det gamle Qvæde naaer sit Maal. Man behøver blot at huske, at Gerda ei var en af Nutidens Damer, der, følende Mangel paa indvortes Glands, ofte saa gierne sælge sig for udvortes Glimmer, laantes den end fra Jordens meest underordnede Guder. Nei, Gerda var den ubestikkelige Oldtidens Mø, der lukkede Øret for de elleve Æbler af luende Guld, ja selv for Drupner, denne over al Priis ophøiede Ring, der lader Jordens største Underværker bag sig, i det den, som Konstens høieste Triumph, forbandt den livløse Naturs skinnende Krone med det organiske Legems frembringende Kraft* Man huske her den skiønne Mythe, at:

1

Otte lige tunge (Ringe)
Dryppe fra den
Hver niende Nat.

. Vilde hun ladet sig 281 bevæge ved at see den Pragt, hun desuden vel vidste, fulgte med Guden? neppe! men en ganske anden Virkning maatte det giøre paa Pigen, hvad Skirner sagde, hvilket jeg her, for at sætte flere i Stand til at dømme, end dem, der have Originalen, eller 👤Sandvigs Oversættelse, vil udskrive.