Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Lidet om Sangene i Edda

Naar man stiger ned fra den høiere Standpunkt, er Skirners Reise et af dem blandt Eddas Digte, der mindst trængte til en Udfyldning, da det træder frem som et sluttet Heelt, og bestemt angiver Aarsagen til, Omstændighederne ved, og Udfaldet af Reisen. Tilsætningerne, det har faaet, ville neppe give det mere Interesse, uden for dem, der ere saa vante til Romanintriger, at de endog ville gienfinde dem blandt Guderne, og man maa ikke saa ganske troe Forfatteren, naar han siger, ei at have digtet noget derind, som jo stemmer overeens med Personernes Karakter, og Fabelalderens Kostüme. Intet var lettere end at godtgiøre dette, men da jeg siden maa omhandle netop disse Tilsætninger, vil jeg undgaae Gientagelse, og blot her betragte de Forandringer, Digtet har maattet lide, saavel i udvortes, som indvortes Bygning, 279 for at udfinde Resultatet, om det derved er blevet skiønnere, lysere, og mere eens med sig selv. Det sidste angiver 👤Hr. M. selv som sit Maal, og hans Forbindtlighed til at give noget Skiønnere for, hvad han bortkastede, vil neppe Nogen drage i Tvivl.