Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Lidet om Sangene i Edda

Ustridig er en saadan Udfyldning, der tilsætter af samme Malm, hvad Tidens Haand udslettede, og lader den dybe Sands, der skiuler sig bag Digtet, træde tydeligere frem, den Bearbeidelse, der aabner os det herligste Blik i Oldtiden. Stolte kunne vi være af, at vor Litteratur ei længere mangler et Mynster af dette Slags. Vi eie det i Vaulundurs Saga, og saa mange Modificationer, end det Ydre maatte kunne tilstæde, tør jeg troe, at hvert Arbeide, der fremtræder som Udfyldning af Eddas Sange, bør i sin indre Organisation ligne denne skiønne Blomst, hvis Rod staaer fast i Eddas hellige Jord, og hvis Krone, skiøndt paasat af den yngre Digter, synes udsprungen af dens egne Safter.