↩ Det var at ønske, at 👤Oehlenschläger , med sit dybe Kiændskab til Oldtiden, og den comiske Styrke, der undertiden, som det synes, mod hans Villie, trænger sig frem, vilde skiænke os noget i dette Fag; thi nødig vilde jeg antage, at han virkelig, hvad ►nogle hans Yttringer halv lade formode, troer, den negative Digter staaer paa et lavere Trin end den positive, ►da jeg mener, der ei var vovet meget i den Paastand, at hiin stedse, under forandrede Omstændigheder, kunde blive, hvad denne, denne derimod ingenlunde altid, hvad hiin er. Uden at udvikle dette nøiere, ved at vise ►Forskiællen mellem Digternes og Digtarternes ►Superioritet ►, vil jeg blot anmærke, at ►Alderdommens komiske Behandling ingenlunde bestaaer i at fratage Mytherne deres Betydning, men i at give dem en anden, der, uden selv at være et Noget, ►bestyrtser ved sin tilsyneladende Dybde.