Indhold
✂ Det var redaktørernes idé, at tidsskriftet skulle behandle både samfundslivet og skønlitteraturen. Hermed lagde det sig i forlængelse af oplysningstidens ideer om, at såvel det praktiske liv som kunst og religion virkede fremmende for borgernes og samfundets trivsel. Tidsskriftet bragte derfor både omtaler af litteratur og samfundsforhold, ligesom det bragte nyheder om udenlandske forhold i øvrigt, bl.a. om den franske revolution.
✂ De litterære bidrag kunne bestå af hele, afsluttede værker, fx digte, eller udkast til større værker, fx scener af et drama.
De sidste sider i hvert nummer rummede indlæg under overskriften “Litteratur” og bragte som regel oversigter over nyudkommen skøn- og faglitteratur.
Et banebrydende træk ved tidsskriftet var den næste helt faste artikel under overskriften “Historien”. Her bragte tidsskriftet udenrigspolitiske reportager. “Historien” blev særligt efter udbruddet af den franske revolution i 1789, under de efterfølgende revolutionskrige og under Napoleonskrigene af stor betydning for bladet. Beretningerne støttede sig på læsningen af udenlandske tidsskrifter samt på brevveksling med udlændinge og danskere i udlandet. Tidsskriftet blev sin tids vigtigste kilde til udenrigspolitiske begivenheder.
✂ I begyndelsen var det navnlig 👤Christen Pram, der skrev de redaktionelle indlæg i bladet, men fra januar 1793 og tre måneder frem blev de skrevet af 👤Jens Kragh Høst, hvorefter 👤Christen Pram igen tog over.
✂ Bagsiden kunne rumme alt fra friske oplysninger om krigssituationen i Europa (fx september 1806) til oversigter over bogtrykker 👤Schultz’ øvrige udgivelser.