Bibliografisk beskrivelse
►(Maanedskriftet Ny) Minerva
Titel
✂ Oprindelig var titlen Minerva, et Maanedsskrivt, en titel, som tidsskriftet beholdt til og med juni 1799, hvor den blev ændret til Maanedskriftet Minerva. Fra januar 1806 var titlen Maanedsskriftet Ny Minerva.
Redaktører
| 1785-1789 | 👤Christen Pram og 👤Knud Lyne Rahbek |
| 1790-1794 | 👤Christen Pram |
| 1794-1798 | 👤Knud Lyne Rahbek |
| 1798-1799 (sept.) | 👤Knud Lyne Rahbek og 👤Peter Collet |
| 1799-1808 | 👤Knud Lyne Rahbek |
Andre faste medarbejdere
| 👤Frederik Christian af Augustenborg, medlem af statsrådet, minister for undervisning m.v. |
| 👤Christian Colbiørnsen, assessor, generalprokurør |
| 👤Rasmus Nyerup, professor |
| 👤Niels Treschow, professor, politiker |
| 👤Frederik Sneedorff, professor |
| 👤Peter Andreas Heiberg, forfatter |
| 👤Jens Baggesen, forfatter |
Trykker og trykkeri
✂ ►Ny Minervas trykker var 👤Johan Frederik Schultz. Han kom fra Odense til København i 1777 og købte i 1783 et mindre trykkeri. Af titelbladet til Ny Minerva fremgår, at han var “Kongelig og Universitets-Bogtrykker” i København. Disse privilegier havde han opnået i henholdsvis 1789 og 1786. Trykkeriet fremgår dog ikke af alle numres titelblade.
✂ 👤Schultz var ven med en række af tidens betydeligste forfattere, fx👤Knud Lyne Rahbek, 👤Christen Pram, 👤Jens Baggesen og 👤Rasmus Nyerup. Ud over universitetets skrifter, heriblandt den meget indbringende almanak, trykte han en række af tidens skønlitterære værker og tidsskrifter, f.eks. Den danske Tilskuer.
Indhold
✂ Det var redaktørernes idé, at tidsskriftet skulle behandle både samfundslivet og skønlitteraturen. Hermed lagde det sig i forlængelse af oplysningstidens ideer om, at såvel det praktiske liv som kunst og religion virkede fremmende for borgernes og samfundets trivsel. Tidsskriftet bragte derfor både omtaler af litteratur og samfundsforhold, ligesom det bragte nyheder om udenlandske forhold i øvrigt, bl.a. om den franske revolution.
✂ De litterære bidrag kunne bestå af hele, afsluttede værker, fx digte, eller udkast til større værker, fx scener af et drama.
De sidste sider i hvert nummer rummede indlæg under overskriften “Litteratur” og bragte som regel oversigter over nyudkommen skøn- og faglitteratur.
Et banebrydende træk ved tidsskriftet var den næste helt faste artikel under overskriften “Historien”. Her bragte tidsskriftet udenrigspolitiske reportager. “Historien” blev særligt efter udbruddet af den franske revolution i 1789, under de efterfølgende revolutionskrige og under Napoleonskrigene af stor betydning for bladet. Beretningerne støttede sig på læsningen af udenlandske tidsskrifter samt på brevveksling med udlændinge og danskere i udlandet. Tidsskriftet blev sin tids vigtigste kilde til udenrigspolitiske begivenheder.
✂ I begyndelsen var det navnlig 👤Christen Pram, der skrev de redaktionelle indlæg i bladet, men fra januar 1793 og tre måneder frem blev de skrevet af 👤Jens Kragh Høst, hvorefter 👤Christen Pram igen tog over.
✂ Bagsiden kunne rumme alt fra friske oplysninger om krigssituationen i Europa (fx september 1806) til oversigter over bogtrykker 👤Schultz’ øvrige udgivelser.