Tidlig romantik i Danmark
✂ Det er i 1800-tallets første tiår, at både 👤Adam Oehlenschläger og 👤Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt udsender deres første store digtsamlinger (i henholdsvis 1802 og 1803, men med 1803 og 1804 på titelbladene). Det er også årtiet, hvor naturvidenskabsmanden 👤Henrich Steffens introducerer den tyske romantiks tankegang i Danmark, første gang ved en række forelæsninger, “Indledning til philosophiske Forelæsninger”, i november-december 1802. Både Grundtvig og 👤 Oehlenschläger overværede disse forelæsninger, men hvor 👤 Oehlenschläger – efter en litteraturhistorisk berømt gåtur med 👤Steffens – kunne gå hjem og skrive digtet “Guldhornene”, varede det noget, inden Grundtvig havde indoptaget de nye tanker i en sådan grad, at han gav dem fra sig igen i en form, der rummede hans egen forståelse.
✂ Grundtvigs dag- og udtogsbøger fra årene 1802 og fremefter viser, hvordan han langsomt tilegner sig en del af de tyske filosoffers tankegang, især hvad angår deres historiesyn, samtidig med at hans interesse for det oldnordiske stiger.
✂ Siden 1770'erne havde den fælles nordiske fortid optaget både digtere og forskere. 👤Bertel Sandvig havde stået for en del af de væsentlige oversættelser og udgaver. Først havde han udgivet ► Danske Sange af det ældste Tidsrum, indeholdende blandt andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter. Af det gamle Sprog oversatte (1779) og senere ►Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda (1783-1785). Dertil kom den anonyme folkeviseudgave, ► Levninger af Middel-Alderens Digtekunst (1780) efter engelsk forbillede. Der er ingen tvivl om, at disse udgivelser har været af betydning for Grundtvig, der oven i købet ejede dem alle tre.
✂ Skønt mange litteraturhistorier navnlig betoner 👤 Oehlenschlägers betydning for dyrkelsen af det ældre nordiske i Danmark, især i århundredets første årti, må man ikke glemme tidligere generationer med 👤Peter Frederik (Friederich) Suhm, 👤Christen Pram og 👤Johannes Ewald. Hertil kommer de samtidige digtere, stadig med 👤Jens Baggesen – og – selvfølgelig – 👤Adam Oehlenschläger i spidsen. Af personer, der er mindre kendte i dag, bliver teologen 👤Jens Møller nøgleperson i denne fremstilling; se selvstændigt kapitel om ham.