Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Et Særsyn i det nittende Aarhundrede Mere om det skoleholderløse Sogn paa Falster Bekjendtgjørelse

Ved visitatsen i 1795 betegnes 👤Krog, der var født ca. 1712 (Larsen 1960, s. 366), som “gammel og sengeliggende” og i 1798 endelig som “gl og blind”. Biskoppen noterer videre, at “til Eskildstrup Skole havde den blinde Skoleholder ingen Liste forfattet, men angav Antallet [af elever] til circa 50”. Skoleholder 👤Krog var altså tydeligvis ude af stand til at bestride sit embede, og i Eskilstrup var tålmodigheden sluppet op. Så da biskoppen, sådan som han var forpligtet til, i kirken ved sin femte visitats begyndte “lydelig at tilspørge Provsten, Præsten, Degnen og den ganske Menighed” (Nørr 1981, s. 28), om de havde noget at udsætte på skoleholderen, modtog han, tilsyneladende for første gang, en klage: “Der klagedes over Eskildstrup Skolegangs yderste Mangel formedelst den blinde Skoleholder”.