Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Et Særsyn i det nittende Aarhundrede Mere om det skoleholderløse Sogn paa Falster Bekjendtgjørelse

I sin omarbejdede dagbog for 1802 – en slags selvbiografi, som han daterede i maj 1804 – skriver Grundtvig om sagen. Han omtaler sig selv i tredje person og skriver, at dette “Skrit fandt – saavidt han veed – de Sagkyndiges Bifald, men skaffede ham – da han midt i Ianuar atter var paa Falster et Brev fra den nysudnævnte Biskop 👤Birch, som gandske misbilligede hans Opførsel [...]” ( Dag- og Udtogsbøger 1, s. 68. Interne varianter er her som i de øvrige citater udeladt. Opløste nasalstreger gengives med kursiv). I dagbogen har Grundtvig desuden afskrevet biskoppens brev, dateret 5. februar 1804 ( Dag- og Udtogsbøger 1, s. 68 f.).