↩ Og de talte ikke, arbejdede bare i støt Tavshed, medens Vogn efter Vogn kom rullende fra Marken, læssedes af og rullede bort igen. Det gik i strygende Fart tilbage med den tomme Vogn ned igennem Alleen. Læstræet hoppede og dansede mod Vognbunden, og Kusken var ved at dingle af Agebrædtet; thi Vejen var opkørt og fuld af Huller og Vandpytter. I en otte Dage havde det regnet; saa var det blevet fint Vejr med Sol og Blæst. Og nu maatte der klemmes paa, at man kunde blive færdig med Høsten, inden Vorherre atter skiftede Humør...