Wied, Gustav Uddrag fra Pastor Sørensen & Co. 1968

- Ja, nikkede Tolderen - efter fattig Lejlighed!... De skulde ha' set hende vippe rundt paa Stolen... Og saa var hun tilmed saa snøret, at hun ikke kunde naa ind til Aastedet. Hun dunkede sig med Stanglorgnetten og forsøgte at bore den ned bag Korsettet, fægtede med Armene og hørte ikke et Ord af Musikken ... Til sidst blev hun vanvittig ... Og nu skal hun, efter Sigende, gaa rundt paa en Sindssygeanstalt og tro, at hun er Direktrice for et Loppeteater; og det er jeg glad ved, for saa er vi da fri for Kende!