Wied, Gustav Uddrag fra Pastor Sørensen & Co. 1968

- Saa maa Købmanden faa Morten til at læse dem; jeg gør det ikke. (Hun tog sig til Hovedet.) Jeg taaler det ikke, sagde hun - Hele Natten ligger jeg og drømmer om al det grimme, jeg maa sidde her og læse. Jeg farer op af Søvne og skriger. De maa ikke bede mig om det, Købmand. Jeg ser de forfærdeligste Ting for mig med Vand og Brød og Stejle og Hjul og Tugthuskældere og Alterens Sakramente ... De maa ikke forlange det af mig ...! (Her drog hun et favnedybt Suk og spurgte saa i ganske den samme dystertklagende Tone:) Skal det saa være Grønkaal med Gingansflæsk ... og Pandekager?