Topsøe, Vilhelm Uddrag fra JASON MED DET GYLDNE SKIND (1875)

At høre mere var maaske ikke for hende saaledes en Tilfredsstillelse af en indre Trang som det at tale i Virkeligheden var for ham, skjøndt han skuffede sig med, at han stod fuldstændig rolig og beherskende ligeoverfor dette Afsnit af sit Følelsesliv. Men om hun end ikke fik nogen egentlig aandelig Tørst vederkvæget, var det hende dog meget tillokkende, at kaste et Blik ind i en Mands Indre, hun havde kjendt længe, men lidt.