↩ Henrichs egen moder havde været stærkt præget af pietismen og overbevist om, at sønnen var prædestineret til at blive præst. På sit dødsleje havde hun aftvunget ham et løfte om at opfylde denne bestemmelse. Hans tilbøjeligheder gik imidlertid i retning af naturvidenskaberne, og da han ved Bangs mellemkomst fik lejlighed til at fortsætte 163 sine studier, valgte han at opgive de teologiske planer. At Bang blev forbitret herover, skyldtes ikke kun loyalitet over for den afdøde søster, hvis teologiske anskuelse han i øvrigt delte, men også det dårlige ry, som naturvidenskaberne dengang havde. Deres studium gjaldt for brødløst, ja til dels for umuligt, da det fx ikke lod sig gøre at tage en naturvidenskabelig eksamen ved Københavns Universitet. For at råde bod på de dårlige vilkår havde en kreds af fremsynede privatmænd i 1789 stiftet et Naturhistorie-Selskab, og her, hos botanikeren Martin Vahl, der var ansat som Selskabets lærer, bibliotekar og redaktør, gennemførte Henrich Steffens sine studier. 1794 fik han tilladelse til - som den første i Danmarkshistorien - at afslutte studierne ved at lade sig eksaminere af Selskabet. Han aflagde mundtlig prøve i fagene zoologi, botanik og mineralogi.