Steffens, Henrich Uddrag fra Indledning til philosophiske Forelæsninger af Henrich Steffens

De offentlige forelæsninger begyndte torsdag den 11. november 1802 kl. 17. De foregik på Elers' kollegium i Store Kannikestræde, der samme år var taget i brug som nødauditorium for universitetet. Steffens boede selv i strædet, så han behøvede ikke gå ret langt sammen med Oehlenschläger og dennes svoger Carl Heger, der havde insisteret på at hente ham. Før de kom, havde han, der udmærket vidste, hvad der stod på spil, bedt en stille bøn til Vorherre. Da vennerne nærmede sig kollegiet, var der opløb ved porten, og i det nyindrettede auditorium på anden sal var der forsamlet flere hundrede mennesker. De sad overalt; selv vindueskarmene var opfyldt af tilhørere.25 Med besvær banede foredragsholderen sig vej til katederet, hvorfra han skuede ud over en forsamling, ikke blot af studerende, men tillige af professorer, lærde af alle slags, *

* 186 embedsmænd i statens højeste stillinger og filosofisk interesserede privatmænd. Af hans egne venner sad foruden Oehlenschläger og Carl Heger også O. H. Mynster i salen samt fætteren N. F. S. Grundtvig. J. P. Mynster, der netop var tiltrådt embedet som sognepræst i Spjellerup, var derimod ikke til stede. Heller ikke H. C. Ørsted, som Steffens havde lært at kende i 1798, kunne høre forelæsningerne. Deres veje forløb i disse år gennem de samme egne, men ejendommeligt parallelforskudt. Da de havde stiftet bekendtskab i København, havde Steffens stået umiddelbart foran sin store Tysklandsrejse; men nu, da Steffens var hjemme, var Ørsted draget ud på sin naturfilosofiske studierejse. I 1801 var han blevet udstyret med et treårigt stipendium, og hans rejse kom delvis til at forløbe i Steffens' fodspor. Han hørte meget godt om Steffens blandt de tyske lærde, han besøgte, men kun én gang krydsedes deres veje. Det var i Leipzig i maj 1802, netop som Steffens var på vej til København for at holde sine forelæsninger.26 Ørsted vendte først hjem i januar 1804, hvilket var kort før Steffens rejste til Halle, og det blev således Ørsteds lod at udfylde pladsen som den romantiske naturfilosofis hovedskikkelse i Danmark.