↩ Og nu til Slutning noget rent Personligt. Det gjorde mig i sin Tid meget ondt, Skram, mere ondt end De kan troe, at De syntes saa lidt om den Anmeldelsejeg skrev af Gertrude C, at De aldrig sagde mig et Ord for den eller om den. Jeg husker naturligvis ikke nu dens Ordlyd, men jeg ved at den blev skrevet i bedste Mening og Hensigt - efter Deres eget Ønske - at den blev skrevet høiest uegennyttigt, thi »Dagbladet« betalte allerede da ingen Øre, at jeg modtog flere Breve, deriblandt et fra det Sverdrupske Hus til Tak for at jeg havde skrevet den og gjorde Mit til at afvaske den Plet, man havde sat paa Dem, og jeg veed endelig at endnu ifjor Sommer, da jeg var i Norge, talte Folk baade i Christiania og i Bergen til mig om Deres Bog - og det med stor Varme - og om min Anmeldelse som Vidnesbyrd om at jeg nærede varme Følelser for Dem og den. Naar De nu veed og det veed De naturligvis, at det er en Kritikers daglige Brød at faae veltalende eller stum Utak, naar han anmelder sine bedste Venner og ei skriver netop hvad de ønske at høre, saa vil de indrømme at det maatte være mig en smertelig Overraskelse at see den gamle Erfaring stadfæste sig for mig overfor Dem.