Sibbern, F. C. Uddrag fra Efterladte Breve af Gabrielis

↩ Ingen Overbeviisning holder jeg mere fast, end den, at jeg selv er Skyld i al min Elendighed. Det er en dyb Følelse i mig, der siger rnig dette, og det er en velgjørende Følelse. Kun i den nærer jeg hos mig Bevidstheden af det dybere Liv, der dog vel engang kan komme til Gjennembrud i mig. Var denne Elendighed, hvori jeg lever, ikke min Skyld, var den mig paaført ved en Skjæbne, kunde det dybeste, vort Hjerte besidder, berøves os ved en Tilskikkelse, i Sandhed, da var dette endnu det frygteligste i Livet, og det var lige saa godt strax at hengive sig til Fortvivlelse eller til en dump Oppebien af, hvad der skal komme.