Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

FORORD

Naar Universitets-Jubilæets danske Samfund nu udsender 20, Levering af Palladius' Danske Skrifter, afsluttes hermed et Udgiverarbejde, der har varet i 15 Aar, Da jeg i 1911 begyndte Udgivelsen, havde jeg unægtelig ikke tænkt mig Muligheden af, at Arbejdet skulde strække sig over saa stort et Aaremaal. Det vilde være unyttigt at nægte, at Værkets Ensartethed har lidt herunder; men naar jeg nu gennemlæser Forordet til første Bind, tør jeg dog hævde, at den Plan her fremsattes i det hele og store er gennemført. Især maa det være mig tilladt at fremhæve som en Fordel, at jeg har fastholdt stadig at give Indledninger og Noter samtidig med Udgivelsen af Texterne. Vel kunde adskillige Gentagelser og Uoverensstemmelser være undgaaet, hvis jeg havde udsat Bearbejdelsen af de historisk-bibliografiske Undersøgelser og de sproglige og reale Kommentarer, til Textudgivelsen var afsluttet, men hvad herved maatte være vundet i formel Ensartethed, var let gaaet tabt i den reelle Behandling: udarbejder man Indledninger og Noter samtidig med Texten, bliver der en levende Forbindelse mellem denne og Kommentaren, som vanskeligt opnaas, naar Udgiverens Tillæg formes Aar efter, at man er færdig med Textudgivelsen.

Hvad Realoplysningen i Kommentaren angaar, vil jeg gerne fremhæve, at naar det trods min svigtende Sagkundskab paa adskillige af de Omraader, Palladius' Skrifter omfatter, er lykkedes, som jeg haaber, at give nogenlunde fyldestgørende Svar paa de Spørgsmaal, Texten giver Anledning til, skyldes dette den udmærkede Hjælp, jeg har modtaget fra Fagmænd indenfor de forskellige Omraader.

I Spørgsmaal af historisk og folkloristisk Art har Professor, Dr. Erik Arup, Arkivar Hans Ellekilde, Arkivar H. Grüner-Nielsen, h Dr. phil. Eiler Nystrøm, Dr. phil. Poul Nørlund og Dr. phil. F. Ohrt ydet mig Bistand, i kirke- og retshistoriske Spørgsmaal har jeg faaet værdifulde Oplysninger fra Professor, Dr, theol. J. Oskar Andersen og Professor Poul Johs. Jørgensen, bibliografiske Meddelelser har jeg modtaget fra Dr. phil. Lauritz Nielsen, musikhistoriske fra Professor, Dr. Erik Abrahamsen, litterærhistoriske fra Forfatteren Niels Møller, medicinalhistoriske fra Professor, Dr. med. Vilh. Maar, og i sproglige Tvivlsspørgsmaal har Professor, Dr. phil. Brøndum-Nielsen, der er Udgavens Tilsynshavende, bistaaet mig redebon. Jeg beder dem alle modtage min bedste Tak, Men fremfor alt skylder jeg Pastor P. Severinsen, den ypperlige Kender af Reformationstidens Kirkeforhold, den varmeste Tak for de talrige værdifulde Oplysninger, han har ydet mig under hele Værkets Udgivelse.

Udgaven er forsynet med et Register, som er udarbejdet af Underarkivar, cand. theol. Bjørn Kornerup. For Principperne for dette Register er der gjort Rede i et til Registret knyttet Forord. Til den meget tidtagende Udarbejdelse er der ydet Tilskud fra Carlsbergfondet.

Udgaven slutter med et Tillæg med Tilføjelser og Rettelser til hele Udgaven. I dette er Rettelser fra alle Bind optaget, saa man kun behøver at søge disse paa ét Sted. Det maa udtrykkelig bemærkes, at Rettelserne ikke skyldes nogen systematisk Gennemgang af Udgaven, men væsentlig er en Samling af de Bidrag, jeg i Aarenes Løb har modtaget fra Udgavens Brugere.

København, i Juni 1926 .
LIS JACOBSEN