Indhold
- EN VISITATZ BOG. Præfation.
- SUMMA VISITATIONIS.
-
*DEN FØRSTE PART
- Om kircken.
- Om taget.
- Om vinduer.
- Om guluid och stole.
- Om kirckegaarden.
- Om prædicke stoelen, funten, och alteritt.
- Om prædickestoelen besynderlig.
- Om funten besønderlig.
- Om alteret besønderlig.
- En formaning til folckit att de gaa gierne til kirke och høre guds ord. ||
- En anden formaning til folckit at de tage deris tiid uare.
- Den tredie formaning til folckit, att de tage deris børn med denncm til kircke, søndage og hellige dage.
- Den fierde formaning til folckit huad de skulle giøre udj deris sognekirke.
- Om første gierning som er att bede;
- Om den anden gierning, som er at høre gudz ord.
- Om den tridie gierning, som er at gaa thill sacramentet.
- Om viin oc brød.
- Om schrifftemaall.
- Om haad oc affuende at det skal ingen forhindre fra sacramentet.
- Om skendige leffnet at det skall iche forhindre nogen ira sacramentet.
- Om den fierde gierning som er at loffue och tache gud.
- Om den semte gierning, som er, at giffue de fattige udj kirchen.
-
DEN ANDEN PART.
- Nu følger den anden part effte...
- Om sognepræsten och sognedegnen.
- Om deris gode eller onde rycte.
- Om sognepræstens embede och befalning.
- Om sognedegnens embede oc befalninge.
- En kort formaning till de vngekarle och drenge.
- En formaning till pigerne och møerne.
- En formaning till folchet at de lade dieris børn gierne komme til sogne degen.
- En formaning thill folchet, att de sette dieris børn thill schole.
- Om sognepræstens och sognedegnens vnderholdning.
- En formaning thill folchet adt de ville thiende rett.
- En formaning til folchet om høytiders och heders offer.
- Omb børneoffer.
- Om brudeoffer.
- Om quinde offer.
- Om barselqvinder, en trøst och formaning;
- Om naffnueneløße born, en anden thrøst och formaning.
- Om iordemoder, en vndervisning och formaning.
- Om traalquinder en formaning och vnderuisning.
- Miere om iordemoder.
- Om kirchegang.
- Huorledis det skall gaa thill med kirche gang.
- Den tridie part
- DEN FIERDE PART.
- DEN FEMBTE OCH SIDSTE PART
- INDHOLDSFORTEGNELSE. (FINDES IKKE I HSET).
- TEXTRETTELSER OG KOMMENTAR.
- TILLÆG I. Randnoter i Thott 2041b. 4°. (Hvor intet er bemærket, er Randnoterne skrevet med samme Haand som Texten).
- TILLÆG II. Jørgen Jenssen Sadolins Udskrift af Visitatsbogen. EN VISITATS BOG.
- TILLÆG III. Palladius' Benyttelse af sine Visitatsforedrag og af Visitatsbogen.
- TILFØJELSER.
- 1. 1537-38. Peder Palladius til Eske Bilde.
- 2. 1538, 26. Februar. Peder Palladius til Eike Bilde.
- 3. 1546, 11. December. Peder Palladius til Mogens Gyldenstjerne.
- 4. 1548, 11. August. Peder Palladius og Johannes Machabæus til Kong Christian III.
- 5. 1548, 18. August, Peder Palladius og Johannes Machabæus til Kong Christian III.
- 6. 1549, 10. April. Peder Palladius's Vidnedsbyrd for Morten Einersen.
- 7. 1551, 3. Maj. Peder Palladius til Præiterne i Holum Stift.
- 8. c. 1551. Peder Palladius til Kong Christian.
- 9. 1552, 5. Januar. Peder Palladius til Kong Christian III.
- 10. c.1554(?). Peder Palladius til Herluf Trolle.
- 11. 1557, 7. August, Peder Palladius til Borgmester og Raad i Kjøge.
- 12. 1558, 15. Marts, Peder Palladius, Vidnesbyrd for Niels Mikkelsen.
- 13. Uvist Aar. Peder Palladius til Kong Christian III.
Alle forekomster
↩ De følgende tre Linjer: oc vor herre Iesus Christ, och. s. Hans evangelist, Melcher, Iesper, Baltzer, er Navneremser, indsat fra andre Formler. "Jesus Christ og S. Hans Evangelist" har ingen som helst Hjemmel i Mødeformler, men er kendt fra mere eller mindre kirkelige Signelser i Tysk og Nordisk; af danske Trylleformler fra Palladius' Tid kan nævnes Formler for at stille Blod i Lavr. Pedersens Lægebog c. 1550 (se Danm. Trylleforml. Nr. 1113 og 1114). - "Melchior, Jesper, Balthasar" er fast Inventar i Formler mod Ligfald, Ildebrand og andre ondt-afværgende Formularer (se Danm. TrylleformL. Henvisn. i Registrene I. 526 og II.134: de hell. tre Konger); hertil føjes saa "Jesus, Maria, Anna" - ikke kendt fra Trylleformler, men vel et gængs Værneord. Naar disse Remser er indsat i Formlen i Stedet for de oprindelige Linjer, der har handlet om det syge Dyr, skyldes det vel, at disse Linjer, der oftest var urimede (se Danm. Trylleforml. Nr. 208 flg.), ikke har bidt sig fast i Erindringen, men maaske ogsaa, at Palladius ved Indføjelsen af Navneremserne har villet give hele Formlen et barokt Præg.