Palladius, Peder Uddrag fra Peder Palladius' Danske Skrifter

De følgende tre Linjer: oc vor herre Iesus Christ, och. s. Hans evangelist, Melcher, Iesper, Baltzer, er Navneremser, indsat fra andre Formler. "Jesus Christ og S. Hans Evangelist" har ingen som helst Hjemmel i Mødeformler, men er kendt fra mere eller mindre kirkelige Signelser i Tysk og Nordisk; af danske Trylleformler fra Palladius' Tid kan nævnes Formler for at stille Blod i Lavr. Pedersens Lægebog c. 1550 (se Danm. Trylleforml. Nr. 1113 og 1114). - "Melchior, Jesper, Balthasar" er fast Inventar i Formler mod Ligfald, Ildebrand og andre ondt-afværgende Formularer (se Danm. TrylleformL. Henvisn. i Registrene I. 526 og II.134: de hell. tre Konger); hertil føjes saa "Jesus, Maria, Anna" - ikke kendt fra Trylleformler, men vel et gængs Værneord. Naar disse Remser er indsat i Formlen i Stedet for de oprindelige Linjer, der har handlet om det syge Dyr, skyldes det vel, at disse Linjer, der oftest var urimede (se Danm. Trylleforml. Nr. 208 flg.), ikke har bidt sig fast i Erindringen, men maaske ogsaa, at Palladius ved Indføjelsen af Navneremserne har villet give hele Formlen et barokt Præg.