Indhold
- EN VISITATZ BOG. Præfation.
- SUMMA VISITATIONIS.
-
*DEN FØRSTE PART
- Om kircken.
- Om taget.
- Om vinduer.
- Om guluid och stole.
- Om kirckegaarden.
- Om prædicke stoelen, funten, och alteritt.
- Om prædickestoelen besynderlig.
- Om funten besønderlig.
- Om alteret besønderlig.
- En formaning til folckit att de gaa gierne til kirke och høre guds ord. ||
- En anden formaning til folckit at de tage deris tiid uare.
- Den tredie formaning til folckit, att de tage deris børn med denncm til kircke, søndage og hellige dage.
- Den fierde formaning til folckit huad de skulle giøre udj deris sognekirke.
- Om første gierning som er att bede;
- Om den anden gierning, som er at høre gudz ord.
- Om den tridie gierning, som er at gaa thill sacramentet.
- Om viin oc brød.
- Om schrifftemaall.
- Om haad oc affuende at det skal ingen forhindre fra sacramentet.
- Om skendige leffnet at det skall iche forhindre nogen ira sacramentet.
- Om den fierde gierning som er at loffue och tache gud.
- Om den semte gierning, som er, at giffue de fattige udj kirchen.
-
DEN ANDEN PART.
- Nu følger den anden part effte...
- Om sognepræsten och sognedegnen.
- Om deris gode eller onde rycte.
- Om sognepræstens embede och befalning.
- Om sognedegnens embede oc befalninge.
- En kort formaning till de vngekarle och drenge.
- En formaning till pigerne och møerne.
- En formaning till folchet at de lade dieris børn gierne komme til sogne degen.
- En formaning thill folchet, att de sette dieris børn thill schole.
- Om sognepræstens och sognedegnens vnderholdning.
- En formaning thill folchet adt de ville thiende rett.
- En formaning til folchet om høytiders och heders offer.
- Omb børneoffer.
- Om brudeoffer.
- Om quinde offer.
- Om barselqvinder, en trøst och formaning;
- Om naffnueneløße born, en anden thrøst och formaning.
- Om iordemoder, en vndervisning och formaning.
- Om traalquinder en formaning och vnderuisning.
- Miere om iordemoder.
- Om kirchegang.
- Huorledis det skall gaa thill med kirche gang.
- Den tridie part
- DEN FIERDE PART.
- DEN FEMBTE OCH SIDSTE PART
- INDHOLDSFORTEGNELSE. (FINDES IKKE I HSET).
- TEXTRETTELSER OG KOMMENTAR.
- TILLÆG I. Randnoter i Thott 2041b. 4°. (Hvor intet er bemærket, er Randnoterne skrevet med samme Haand som Texten).
- TILLÆG II. Jørgen Jenssen Sadolins Udskrift af Visitatsbogen. EN VISITATS BOG.
- TILLÆG III. Palladius' Benyttelse af sine Visitatsforedrag og af Visitatsbogen.
- TILFØJELSER.
- 1. 1537-38. Peder Palladius til Eske Bilde.
- 2. 1538, 26. Februar. Peder Palladius til Eike Bilde.
- 3. 1546, 11. December. Peder Palladius til Mogens Gyldenstjerne.
- 4. 1548, 11. August. Peder Palladius og Johannes Machabæus til Kong Christian III.
- 5. 1548, 18. August, Peder Palladius og Johannes Machabæus til Kong Christian III.
- 6. 1549, 10. April. Peder Palladius's Vidnedsbyrd for Morten Einersen.
- 7. 1551, 3. Maj. Peder Palladius til Præiterne i Holum Stift.
- 8. c. 1551. Peder Palladius til Kong Christian.
- 9. 1552, 5. Januar. Peder Palladius til Kong Christian III.
- 10. c.1554(?). Peder Palladius til Herluf Trolle.
- 11. 1557, 7. August, Peder Palladius til Borgmester og Raad i Kjøge.
- 12. 1558, 15. Marts, Peder Palladius, Vidnesbyrd for Niels Mikkelsen.
- 13. Uvist Aar. Peder Palladius til Kong Christian III.
Alle forekomster
↩ S. 141 L. 23 f. straxt faar hun sin kaabe paa sit hoffuet] maaske dette Udtryk simpelt hen betyder, at hun skjuler sit Ansigt med Kaaben, for at ingen skal opdage hende, før hun har faaet sit Bytte fat. Rimeligere er det dog, at Skøgen har villet maskere 220 sig som sørgeklædt Dannekvinde. At gaa med Kaaben over Hovedet var nemlig Skik for sørgende: "Om nogen hafhter mist sin neste Slechtte,.. Tha (skal) thennem Att thillstedis Att gange medt thieris Kobber paa hoffuitt.. wedt en halff Aars tiidt" hedder det i et Ribe-Aktstykke fra 1607 (Progr. f. Ribe, 1835, Bilag S. 20-21), se iøvr. Kalk. II.689a. Men Kaaben maatte kun bæres af uberygtede Kvinder; i Kr. ILs "verdslige Lov" 1521 (Kolderup-Rosenvinge, Gl. da. Love, IV. 108) hedder det, at Skøger "ey skulle bære . . . Koober, paa thet mand thennom kende kand fore andre Dandequinner"; jfr. Hugo Matthiessen, De kagstrøgne, S. 19, og se iøvr. Kalk. l. c.