↩ S. 143 L. 5: och schulle driche en skaal øll; D; at dricke en dryck øl. - L. 6: efter andre er i D tilføjet: i Gilde oc Gestebud eller andre erlige Samsæde. - L. 7: efter sig er i D tilføjet: oc ver du god faar dig. - L. 8: efter ugudelig er i D tilføjet: hine Bagtalere oc Baguaskere. - L. 9 f: Nu sider næsen iche vdj hoffuedet paa dem, som de vilde haffue den skaaren; D: nu sidder icke næsen i hoffuedit paa den/ som de ville haffue hende siddendis/ nu staar klæderne icke skaarne om den/ som de ville haffue dem skaarne. Muligvis er Bogens Text den oprindelige, idet Afskriveren har sprunget fra det første til det 221 andet: som de ville haffue. - L. 11: och vide inthet, først de osv.; D: oc intedmet dem selffae, men naar de osv. - L. 12: beschyt; D: besmittede. - L. 13: hand blifhter gierne selff bode til scham och skade inden hand osv.; D: hand faar selffue at dricke den samme skaal tit oc offte før hand osv. - L. 15: en god viße; D: hellige Psalmer oc quæder gode viser. - L. 16: gach hiem met (jfr. Noten ndf.) din høstrue; D; gack hiem til din Hustru. - L. 18: din berme; D: Bermen. - L. 19: naar du est osv.; D: naar du kommer hiem osv. - L. 21: huorfor du jo vilt underviße hende; D: huor faar hun haffuer vnderuisning behoff. - L. 21 f.-23: Sengescenen (er lige - op oc) er udeladt i D. - L. 25: i vanryet; D: i nogen vanære oc ont rycte. - L. 25-32: Tag hende - dig det er ikke benyttet i D. - L. 33: lempe; D; gode lempe. - S. 144 L. 2: iche ingen; D: ingen. - L. 3: af de (dvs. "saa at de" ell. "og de"); D: oc de. - L. 7; huide børn; D: Huide biørn. - L. 11: sande "Sandhed"; D: sanden. - L. 14: om halß oc i haar; D: i halss oc haar. - L. 19: hanß hellige engle; D: hans Engle. - L. 21: bliffue; D: vorde.