↩ Kære herre som e. s. lader meg tilspørre huor maange her er bortdøde aff pestilentz fra det fyrste det begynte her at regnere, som er paa thenne dag it hielt aar oc * 250 iij maanether, oc er en megtig hob borte buode aff almosfolck vnge folck peblinge och børn, saa at thet kender [eg wel bode i kirken i scholen, oc paa gaden, men en wisse tall huor maange bortdøde ere vdj saa laang tid, wid ieg icke, om den staar til faangs, gerne wil ieg høre meg om, oc huad wished ieg kan offuerkomme wil ieg giffue e. s. til kende. Jeg haffuer icke megit wærit hiemme i denne sommer, Nu tyckis off, at det sagter seg, oc den almegtiste gud wil nu drage den sin riiff fra oss, gud giffue, at huer aff oss1, som igen leffue end nu, wilde tencke, at det er giordt hannem til gode oc til paamindelse, som den fierde capitel i Viisdoms bog vduiser, at gud kaller de vnge spiir, det er, de vnge gudfrycktige menniske (som icke haffue at bære til dom, vden deris opryndelig synd, som er dog nock) bort til seg, paa det, at de gamle wgudelige, som haffue syndit fra deris vngdom, oc waare tusinde maal mere werd at kailis her bort vdj guds wrede, skulle rette oc bedre deris ganske leffnit met en sand anger oc rwelse, att kiende deris synd, oc syndsens sold den euige død som de wel haffue fortientt, oc saa wid euangelij lerdom, indfly met deris tro, til gud faders naade oc miskundhed, wid Jesu Christi fortienst oc werdskyld, at hente deris sønds forladelse retferdigheds tilregnelse, oc det euige liff, oc siden føre it christeligt oc kierligt leffuenit, vdj sitt rette kald, gud til loff, oc sin2 neste til gode, lide korsit, oc strii mandelige imod sine vnde begeringer etc. Her er ickon ij eller iij liig om dagen, som her wor for iiij wger || sex eller viij eller flere etc. Thette wilde ieg icke forholle for eders strenghed, til ieg kan faa wiidere widskab der om.