Michaëlis, Sophus Uddrag fra Himmelskibet (roman)

Trods alt dette maatte han indrømme, at Billedet, som det var, ikke var uden en egenartet og opløftende Stemning. Navnlig den fuldkomne Stilhed var betagende. Dette, saaledes at sætte sig hen paa Uendelighedens Veranda og faa 27et Indtryk af at stirre ud i bundløse Dybder, var fundet paa af en Mand med Fantasi. Tanken var frugtbar. Der kunde utvivlsomt komme noget rentabelt ud af en fornem og stilfuld Cinema med den Art Sensationer. En stor mondæn Restaurant — Aventinerhøjen f. Eks. i udvidet Format: Over Ruinernes Mastodontbuer, over Alléer af sorte vandrende Cypresser, bag Sabinerbjergenes Diademer af lysgnistrende Byer skulde Stjernehimlen højne sine bundløse Perspektiver med en Vælde som her og jage sit Gys i Beskueren. Men Rotation og Blinken maatte til.