↩ »Trøst Dem, lille Josefa,« begyndte Jakob, »vær De bare rolig. Hvad er det for noget Snak, hvad skulde De paa Politikamret? De har jo ingenting gjort. — Fordi De fik ondt under Dansen? — — Naar jeg nu siger Dem, De skal være rolig. Jeg kender Politiinspektøren, det er min gode Ven, jeg skal forklare ham det hele.«