Michaëlis, Sophus Uddrag fra Vanemennesker

Der spirer tavse Blomster af mit Hjerte. Som vakte af et Tryllepust skyder de op i Stængler 86og Blade, og Blomster knoppes og bryder i duftende Skud saa brat som de farveskinnen de grønne og røde Stjerner, til hvilke Rakettens gyldne Gnister opløser sig. Og de Blomster straaler og dufter og fylder mit Sind med en uforsvindelig Fryd.