↩ Titus kunde ikke lide denne Malproperhed. Han nærede en uholdbar Teori om, at til et rent Indre maatte svare et dito Ydre. I Forbindelse hermed havde han en urokkelig Mening om, at enhver aandelig Begavelse maatte være af fornem Art, og at denne Fornemhed maatte staa at læse i alle Manerer og i hele Levemaaden. Om ikke 113Holgers Herredømme over Noder og Musik havde imponeret ham, og om han ikke havde denne Begejstring i Blik og Stemme, der lod ane en indre Ild, da vilde Titus aldrig have anset Holger for andet end en komplet Proletar.