Knudsen, Jakob Uddrag fra Sind (Danske Klassikere)

↩ I 2. kapitel er Anders 16-17 år og i fuldt oprør, men under store ængstelser, da et oprør mod faderen stadigvæk vil medføre følelsen af at være forladt af Gud: faderen og Gud er endnu ét. Mod slutningen af kapitlet kommer vendepunktet: faderen viser i en samtale med den anfægtede Anders sin afmagt som autoritet i trosspørgsmål, sin Ydmyghed over for det Evige, sin Tjenerstilling dertil (udk.). Herefter indser Anders, at faderen kun er et stakkels Menneske'; i udk. hedder det, at Anders nu kan skjelne mellem Faderen og Gud, og at faderens ret til at dominere fra nu af virker forringet.