Jakob Knudsen og nutiden
✂ Povl Schmidt giver i sit forord til Drømmens dør 1984 en fremstilling af forfatterskabets skæbne siden slutningen af fyrrerne. Fra denne tid og frem til midten af halvtredserne blev næsten hele Jakob Knudsens forfatterskab genudgivet, og det samlede oplag nåede op på o. 300.000 eksemplarer.
✂ Hundredårsdagen for JKs fødsel, 14/9 1958, fejredes med en »strøm af artikler og taler, der hyldede forfatterskabet som fortsat vedkommende«.
✂ Året efter offentliggjorde Villy Sørensen »i anledning af Jakob Knudsens 101 år« en artikel, som han kaldte »Det forgudede traume«. Artiklen fik »hyldestbruset til at perle væk. Hugget faldt så præcist, at det virkede lammende på øjensynlig både jubilarens eftersnakkere og købelysten, der dog ellers fik gode kår under velstandssamfundets etablering«.
✂ I løbet af halvfjerdserne og firserne hørte optrykkene helt op: man stejlede over »forfatterskabets reaktionære umulighed«.
✂ Det fortælles i romanen, at Karl Wintrup læser Adam Homo og Hjortens Flugt og oplever, at de var ham som »Verdner, der allerede var ældede, bortdøde, – han kom til at tænke paa de Kulturfolk i Mexico og Sydamerika, der saa sporløst var forsvundne« (G.-A., 205). Lever JKs værker selv et sådant genfærdsliv? Her kan man nævne, at Villy Sørensens angreb egentlig ikke var udtryk for, at JK var ligegyldig, men snarere betød, at han var et angreb værd Hertil kan føjes, at en række væsentlige skribenter har skrevet om ham efter attentatet: Bjørn Poulsen, Ole Wivel, Povl Schmidt, Margrete Auken, Aage Henriksen, L.P. Rømhild, Sven Møller Kristensen og Jørgen Elbek.