Knudsen, Jakob Gjæring Afklaring

Fortælleren

Romanens fortæller er alvidende. Vi lærer især Karl at kende, men får også glimtvis indblik i andre personer. Om stamherren Robert, som vi normalt kun lærer at kende gennem handlinger og replikker, hedder det: »Aldrig glemte han hendes mørke Øjnes faste, rolige Blik, aldrig den dybt røde, festlige Farve, som Suppen havde under det kridhvide Flødeskum, aldrig denne underlige, smertelig-søde Rus af Uro og Længsel, som voldte, at han ikke turde tale, ikke engang at sige Tak, da hun rakte ham Tallerkenen.«

I »Noget om at digte« (Livsfilosofi, s. 85-96) gør JK rede for sin brug af den såkaldte spejlerteknik. Begivenheder ses fra en almindelig persons, ofte et barns standpunkt. Som en sådan spejler anvendes Karl, især i Gjæring: »Gjæring er blevet bedre, fordi hele Fremstillingen spejles i en Drengs Øjne« (Livsfilosofi, s. 95). Fortælleren kan selv være forfatterens talerør, bl.a. med en række almensandheder af typen: »Stemninger udgjør næsten hele Barndommen« etc. (G.-A., 43). Der er også andre talerør: Hellum, f.eks. når det drejer sig om afvisning af den moderne panteisme (G.-A., 225) og Wintrup, f.eks. når det drejer sig om kritik af riffelforeningerne (G.-A., 235). Karl er først talerør til slut, da han opridser sin højskoles program. Tidligere, da han f.eks. udtaler sig om nødvendigheden af at slå drukkenbolten Robert ihjel, bliver han ordentlig taget i skole af forfatterens håndgangne mænd, Hellum og Esby.