Noter
7
✂ Haserne: hasselnøddens svøb. – Ragnarok: den store kamp mellem aser og jætter, der ender med den gamle verdens undergang. – efter Ragnarok: aserne mødes igen på Idesletten og finder de gyldne brikker i græsset. Agrene gror usåede, og Balder vender tilbage.
8
✂ Tiveden: uvejsom skov mellem de store svenske søer Vänern og Vättern. – Sejre... havde vundet: Kristian II (1513-1523) besejrede svenskerne under felttoget 1520. Ved Bogesund blev svenskernes leder Sten Sture dræbt. – Det stockholmske Blodbad: mellem 8/11 og 10/11 1520 lod kongen en række svenske adelsmænd, medlemmer af Sture-partiet, henrette. – Skvætten: om bl.a. solsortens lydfrembringelser. – Sigurd Fofnersbane: i Vølsungesaga fortælles, at helten Sigurd mødte smeden Regin, broder til Fafner, som i drageskikkelse vogtede den såkaldte Andvare-skat. Sigurd dræbte Fafner (heraf tilnavnet Fafnersbane, JK bruger det mindre almindelige Fofnersbane). Da Sigurd havde stegt Fafners hjerte og smagt på blodet, kunne han forstå fuglenes sprog. Fuglene advarede ham mod Regin, som han derpå dræbte. – Ormen: Fafner. – Og dette Pas: Napoleon overskred 1812 Ruslands grænse ved floden Njemen.
9
✂ Erik Ejegod: dansk konge (1095-1103). Drog 1103 på pilgrimsfærd til Palæstina, men døde på Cypern. Han skal have været en folkekær konge. 11 Tyskernes jættestore Overmagt: »Angrebsstyrkens overmagt var knusende, femdobbelt på stillingens venstre fløj« (Politikens Danmarkshistorie, bd. 11, s. 480). – Strømme af Blod: den danske hær havde et tab på o. 5000 dræbte og sårede. – Mandhjem: den af menneskene beboede del af verden. - Jætterne: overnaturlige væsener, i besiddelse af uhyre kræfter og ofte trolddomsgaver; de bekæmpes af aserne med Thor i spidsen. – Gustav Adolfs Sverige: om Gustav Adolf som forkæmper for protestantismen. – Shakespeares England: Shakespeare som indbegrebet af poesien. –Morten Luthers Tyskere: Luther som protestantismens skaber. – de Gode, der regjerer: fra 1863-1874 hed ministerierne: D.G. Monrad 1863-1864, C.A. Bluhme 1864-1865, C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs 1865-1870, L.H.C. Holstein-Holsteinborg 1870-1874. – Folkeaand: den for en nation karakteristiske tænkemåde, nationalånd. – Dæggelam: lam, der dægges (af flaske) i modsætning til dielam. Endvidere: forkælet barn, kæledægge. –Fædreneland ved den bølgende Strand: af digtet Til Danmark i tidsskriftet Danskeren I. Nr. 10, 1848. – den Gamle af Dage: Daniels bog 7,9. – General Baglæns: C.J. de Meza, dansk overgeneral i krigens første fase. Han gav 5/2 1864 ordre til tilbagetrækning fra Dannevirke.
43014
✂ Ædle kalde Livets Lyst: af Grundtvigs salme Udrundne er de gamle Dage, Morgensange, 1833, Den danske Salmebog nr. 344.
17
✂ Ludvig Mallers (1806-1851) Danmarkshistorie: 1. Del, 1836 (fra asernes tog mod Norden frem til Knud den Store), 2. Del, 1837 (fra Knud den Store til kong Abels død, 1252). 3. Del, 1840 (fra 1253 til Kristian den Anden, 1523). 4. Del, 1842 (et lille hefte, der dækker tiden frem til Grevens Fejde, 1534-1536). – Og lidt efter... Danmark: se beskrivelsen s. 79.
18
✂ De var saa glade ... Fyn: den fynske vækkelse i 1820'rne blev startet af mænd som Chr. Madsen, Rasmus Ottesen, Rasmus Sørensen og Peter Larsen Skræppenborg. – paa Koldingegnen ... begyndt: Peter Larsen Skræppenborg flyttede 1841 fra Fyn til Dons nord for Kolding og sluttede sig til den grundtvigianske bevægelse. Fra 1859 holdt han et årligt »Høstgilde«, oprindelsen til grundtvigske kredses efterårsmøder.
20
✂ Grundtvigs Oversættelse af Saxo: Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, 1818-1822. – Bjømsons Fortællinger: de vigtigste: Et farligt Frieri, 1856, Thrond, 1857, Synnøve Solbakken, 1857, Arne, 1859, Faderen, 1859, En glad Gut, 1860. – Bjovulf: anonymt angelsaksisk heltedigt, o. 700 e.v.t. – Iliaden: græsk heltedigt tillagt Homer, o. 700 f.v.t – Odysseen: som Iliaden. – Njal: hentydning til hovedpersonen i Njals saga eller til sagaen selv. – Bredahl: C.H. Bredahl, dansk digter 1784-1860. Især kendt for Dramatiske Scener 1-6, 1819-1832. –Øjvind: hovedperson i En glad Gut.
21
✂ fortaget: betaget, overvældet.
22
✂ Mammon: personifikation af verdslig rigdom, Matthæus 6,24 og Lukas 16,9-13. – Molok: syrisk gud, der blev dyrket med menneskeofre, Apostl. Gern. 7,43. – Dødbideriet: ordet vistnok først anvendt af Grundtvig: åndløshed, sløvhed.
23
✂ Mindes jeg ret... næst: opr. hos Saxo i 8. bog, kapitlet om Bjørn, Harald og Gorm. I Grundtvigs oversættelse læses: Ja, sagde Thorkild, mindes jeg ret [udgiverens kursivering her og i det følgende], da styggere Næser jeg aldrig saae, og var ikke stædt, hvor jeg mindre gad staae, saa af mine Fødder den huer mig bedst, som Dørren er næst. Altså rimfølgen ababcc. Først JK stiller teksten op som en strofe. – Thurserne: trolde eller jætteagtige væsener, der boede i bjerge og var guders og menneskers fjender. –Tjalfe og Røskva: Thors og Lokes ledsagere på færden til Udgaards-Loke. Jf. Snorres Edda, 1. del, Gylfaginning, d.e. Gylfe-kogleriet, o. 1220. – Thor: nordisk gud, den stærkeste af aserne. Jætternes hovedmodstander. –Loke: er søn af jætten Farbaute og jættekvinden Laufey og indtager en tvetydig stilling mellem aser og jætter.
24
✂ Kristen Kold: fremtrædende dansk højskolemand, 1816-1870. Han gav højskolen et demokratisk grundlag og bragte den i forhold til de religiøse vækkelser. Grundlagde Ryslinge Højskole 1851. Haar i To Slægter, roman af JK 1910, er et portræt af ham. – Vætte: overnaturligt væsen i menneskeskikkelse, som lever i naturen, og som beskytter en lokalitet. 431 Vætten kan færdes i nærheden af mennesker og kan enten være hjælpsom eller ondskabsfuld over for disse.
25
✂ om og Haaret graaner... tungt: Holgers Sang om Livet i Ingemanns romancecyklus Holger Danske, 1837. – Thorbjørn: hovedperson i Synnøve Solbakken.
26
✂ Valdemar Sejr: dansk konge 1202-1241. – Olav Tryggesøn: norsk konge 995-1000.
27
✂ Færgekaa'len: et naturvæsen. – Gerd: smuk jættepige, genstand for guden Frejs begær. – Skade: datter af jætten Thjasse, gift med guden Njord. –Strømmanden: et naturvæsen.
28
✂ hans Fader: JK's datter Asta Zerlang fortæller, at modellen til proprietær Wintrup var Per Kold, købmand og trælasthandler i Løgstør, en ærlig, hyggelig og fimælt mand, som var gift med JK's søster Maren. Et ungdomsportræt af samme skulle være den unge sømand i Hardt Styrbord, 1916.
32
✂ Karolus... Magnus: Karl den Store, frankisk kejser o. 800.
37
✂ Sønderjydernes Besøg... 1866: medens 1. oplag 1902 har 1866, har 3. oplag 1917, 1865. Det sidste årstal synes at være det rigtige. I 1865 gæstede 2000 sønderjyder København, hvor de fejredes med overstrømmende hjertelighed. Talrige besøg af mindre omfang fandt sted rundt om i landet. – Kampen ... Grundloven: Grundtvig og Tscherning søgte i sidste øjeblik ved personlig henvendelse til Christian IX at hindre, at kongen undertegnede forfatningsforliget, men forgæves. De fik ikke en gang foretræde. – Tscherning: Anton Frederik Tscherning, 1795-1874, dansk officer og politiker. Fører for Bondevennerne. – I.A. Hansen: Jens Andersen Hansen, 1806-1877, dansk politiker. En af Bondevennernes ledere, som kæmpede for valgret og lighed. Han knyttede sig efter 1866 til lederen af »de nationale Godsejere«, grev Frijs. Herefter dalede hans indflydelse. – Geert Winther: dansk politiker, 1813-1905. Medlem af Folketinget 1849-1884. Tilhænger af Tscherning. Førte gennemgående moderat forligspolitik. – Grev Frijs: Christian Emil Juel-Vind-Frijs, 1817-1896, lensgreve, politiker. Han var enhedsmærke for de nationale godsejere og gennemførte grundlovsrevisionen 1866 efter forlig med J.A. Hansen. Konseilspræsident 1865-1870. – Bløde: sump.
38
✂ Dampskibet: efter 1867 sejlede DFDS-dampskibe på ruten København-Aalborg-Limfjorden. Mellem Aalborg og Løgstør var anløbsstederne Nibe og Aggersund. – Seltersvand: mineralvand fra Selters, by i Hessen.
39
✂ Kongedybet: farvand i Sundet ud for København. Den nordlige del udgør Københavns Red, jf. Slaget på Reden 2/4 1801. – de historiske... Treaarskrigen: maleri- og skulptursamlingen fandtes på Christiansborg indtil slottets brand i 1884. – Ethnograftsk Musæum: grundlagt af C.J. Thomsen 1839. Det udskiltes af Kunstmusæet og overførtes til Prinsens Palæ 1849. – Biskop Grundtvigs: i 1861 fik Grundtvig rang med Sjællands biskop.
43240
✂ Vi har... Kjærlighed: af Grundtvigs digt Anden April, 1846. – Der gynged ... Øresund: af digtet Nornegjæst, trykt foran i Grundtvigs Nordens historiske Minder. Tale ved Nordisk Højtid, Kbhvn. 1847. – Nornegjæst: nordisk sagnfigur, omtalt i den islandske Nornagests Páttr. Hos Grundtvig identisk med den nordiske helteånd. – Bispinden: Asta Reedtz, f. komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs. G.m. Grundtvig i 1858. – Store Tuborg: i dag ligger her Store Tuborg-hjemmet, Strandvejen 123.
42
✂ en lille Pige: Grundtvigs datter Elisabeth Grundtvig, 1860-1939.
43
✂ myldrende Masse: trængselen skyldes mennesker, der vil ind at påhøre Georg Brandes' forelæsninger over emigrantlitteraturen, senere 1. bd. af Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur. Man bemærker, at Karl oplever dette i oktober, medens forelæsningerne begyndte 3. november 1871. – Det er... Avekatte alle sammen: i 1. bd. af Hovedstrømninger findes kun denne passage om Darwin: »De, mine Tilhørere, vil vide, at Videnskaben har givet Revolutionsmændene Ret og Schelling Uret, og at Vi, som leve i Charles Darwins Tidsalder, ikke mere antage Muligheden af en paradisisk Tilstand og et Fald. Darwins Lære vil slaa den orthodokse Dogmatik til Jorden, ganske som Kopernikus berøvede det orthodokse Himmerig sit physiske Sted, og saaledes vil engang Darwins Lære berøve det orthodokse Paradis sit.« Ikke et ord om »Avekatte«.
44
✂ Og saa kom .. .:jf. note s. 43. – Wienervogn: den fineste slags kalechevogn.
45
✂ Hartkorn: målestok for en gårds værdi.
46
✂ Hvad Solskin er...: af Livs-Oplysning, første gang trykt separat: Ved Indvielsen af Skolen i Sjolte, i Snesere Sogn ved Præstø. 25de Juli, 1856. -Som Urter blomstre og Kornet gror...: af samme digt.
47
✂ Willemoes paa Prøvestenen: blokskibet »Prøvestenen« kommanderedes af kaptajn Lassen, mens Willemoes kommanderede det Gernerske flydebatteri. – Slaget paa Kongedybet: slaget på Reden (jf. n. t. s. 39).
48
✂ Lykkens lunefulde Spil: af Ingemanns Dagen gaar med raske Fjed, Syv Aftensange, 1838. Den danske Salmebog nr. 718.
49
✂ Høllet: dybt sted i vandløb.
56
✂ Helligtrekonger Aftens Dag: 6. januar.
57
✂ Asa-Tyr: den nordiske krigsgud. – Fenrisulven: kæmpestor ulv, søn af Loke og jættekvinden Angerbode.
58
✂ Gjallarbroen: bro, der fører fra Midgaard til Hel. Hermod red ad den, da han opsøgte Hel for at udvirke Balders tilbagekomst til livet.
61
✂ Prume's Melancolie: François Hubert Prume, belgisk violinvirtuos, 1816-1849. Han komponerede La Melancolie, et populært sangstykke, der bl.a. indgår i A. Bournonvilles ballet Napoli. – den evangeliske... Hor: Johannes 8,3-11.
62
✂ Vølvens Spaadom: digt i den ældre Edda. Her oversat af H.G. Møller, 1870. – de danske Højskoler efter 1864: efter 1864 oprettedes en lang række højskoler, alene i 1867 21.
63
✂ Ingemanns Landsbybørnene: Landsbybømene: Nytids-Roman i 4 Dele af B.S. Ingemann, 1852.
43367
✂ Exposé: fremstilling. – In medias res: lat, midt ind i begivenhederne. - Stamherren: den søn (som regel den ældste), der skal arve stamgodset. 69 Davren: morgenmaden.
71
✂ skaffed: spiste.
73
✂ So i Hul: i denne leg skal en af deltagerne (sodriveren) drive soen (bolden) ned i et hul. De andre skal forhindre det.
74
✂ Grendel: uhyre, som hjemsøgte kong Hrodgars borg, men dræbtes af helten Bjovulf.
75
✂ Rendfog: stærkt snefog. – Tik: leg, der svarer til tagfat. Når man rører en af deltagerne, råber man:»Tik!«
77
✂ Yokkehame: Yokohama, japansk havneby. – Erslevs Geografi: Edvard Erslev: Den danske Stats Geographie, 1852.
79
✂ My Love...: Min elskede er endnu kun en lille pige/Endnu en let og køn lille pige/Det ville næppe passe sig/At sidde og bejle til hende/Nede ved strømmen der endnu er så glasklar; digt af James Hogg, 1770-1835. - Kristian den Andens Død: 1559. – hvor Ludvig Chr.... endte: se n. t. s. 17. - Evangelisk-kristelig Salmebog: 1798. Salmebogens holdning er rationalistisk. – Balles Lærebog: Nicolai Edinger Balle, 1744-1816. Lærebog 1791. Balle udgav den sammen med Chr. Bastholm. – Konfirmationen: indført i Danmark 1736 af Erik Pontoppidan.
80
✂ Mands- og Kvindestolene: mændene sad på venstre side, set fra koret, kvinderne på højre. – Fru Justitsraadinde: en justitsråd havde i den danske rangforordning plads i 5. klasse. Hvis han var »virkelig Justitsraad«, havde han plads i 4. klasse, nr. 3.
82
✂ Messingens: fortællingen om hesten Messingjens indgår i St.St. Blichers E Bindstouw, 1842. – kronnied, hwinnied, rimmed: forskellige slags vrinsken.
87
✂ Pastor emeritus: afgået præst.
88
✂ Hundedagene: tiden fra 24/7-24/8.
89
✂ Kalfonium: kolofonium, harpiks, hvormed violinbuer jævnlig stryges.
94
✂ homøopathisk: homøopati er en lægevidenskabelig metode, hvorefter patienten behandles med meget små doser af lægemidler, som anvendt i større kvanta på sunde mennesker fremkalder den størst mulige lighed med den pågældende sygdoms symptomer. – Saa lad ... fæste: af Grundtvigs Udrundne er de gamle Dage, Morgensange, 1833. Den danske Salmebog nr. 344.
96
✂ Bøcklin: Arnold Böcklin, schweizisk maler, 1827-1901. Se Povl Schmidts grundige note i Drømmens dør, 1984, og n.t. 143. – Frühling: Forår, malet 1879. Gengivet her s. 427. – Pan: hyrdegud, beskrives som hornet, skægget, behåret, med bukkeben. Når folk forstyrrer middagsfreden, slår Pan dem med panisk rædsel. – Syrinx: Syrinx (egentlig rør), arkadisk nymfe, der flygtede for Pan og forvandledes til et rør; rørfløjte.
97
✂ Dryader: dryade, af dryas, egetræ. Skovnymfer, der bor i træer. – elleve Aar i Florens: 1874-1885.
98
✂ De to sidste ... Darwin-Oversættelse: ].P. Jacobsen oversatte On the Origin434of Species heftevis 1871-1872. On the Descent of Man oversatte han i 2 bind 1874-1875. – Nyt dansk Maanedsskrift: udg. af Vilh. Møller 1870-1874. – Højtstaaende... Gejstlige: udgiveren har forgæves ledt efter sådanne udtalelser i Nyt dansk Maanedsskrift. – ingen bratte Spring: natura non facit saltus: naturen gør ikke spring. Tanken findes bl.a. hos Aristoteles og Leibniz. I sin herværende form findes den i Linné's Philosophia Botanica, 1751. – Papegøjen: H.C. Andersen: Lykkens Kalosker, kap. 5. Papegøjen (J.L. Heiberg-portræt) siger: »Nei, lad os nu være Mennesker.«
101
✂ Kimingen: horisonten.
102
✂ Appel: kraft, fart.
104
✂ Latinskolen: Aalborg Katedralskole.
106
✂ Anabasis: titel på Xenofons beretning om sit og de græske lejetroppers tilbagetog op gennem Lilleasien efter nederlaget ved Kunaxa 401 f.v.t
107
✂ Allgebrra: algebra: regning med ligninger. – Bogstaverne ... ihjelslaar: 2. Kor. 3,6.
108
✂ Frimenighedden: menighed, som står uden for statskirken.
109
✂ kjælle: kælen. – leget liflig for mig: Salmernes Bog 33,3.
110
✂ bas: hård.
111
✂ forbiede: urolige af at vente.
113
✂ Valkyrie: valkyrierne var kvindelige guddomme, som bestemte, hvem der skulle falde på valpladsen, og førte de udvalgte til Valhal.
114
✂ Ravnegalderet: Odins ravnegalder. Oprindelig regnet med til den ældre Eddas digte. I virkeligheden digtet i Island i 1600-tallet.
115
✂ glædede.. .glade: Romerbrevet 12,15.
116
✂ syndede paa Naaden: syndede i forventning om Guds tilgivelse. – Angst for... David siger: 2. Samuels bog 24,14.
118
✂ pernitten: jf. pernittengryn: et småtskåret og pedantisk menneske, en, der tæller efter, om der nu også er 19 gryn.
119
✂ stampe mod brodden: Apostl. Gern. 9,5.
122
✂ Kvindelist er uden Ande: mands list (mandelist) er vel behænde, kvindelist har ingen (er uden) ende. Peder Syv: Aldmindelige Danske Ordsproge, 1682, I, 239. Danmarks gamle Ordsprog VII:1, 1983, nr. 4949. – bange ... ryste: Evald Tang Kristensen: Ordsprog, nr. 6964. – Synd ... forlaades: Matthæus 12,31-32.
123
✂ det underfulde Sted: se Danmarks Krønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.F.S. Grundtvig, 2. udg. 1855, kap. om Guttorm og Hading, s. 38: »- thi som Folk en Aftenstund sad over Borde, saae man en Kvinde stikke Hovedet op af Gulvet, henne ved Arnen, og vise i Barmen en Urtekost frem, som om hun vilde spørge, hvor i al Verden de vel meende, der var saa deilig grønt om Vinter-Dage.« – Tidens store Væv: jf. Goethes Faust, 1. del: Jordånden: »Tidens den susende Væv slaar jeg ud/Og væver Guddommens levende Skrud.« Oversat af P. Hansen, 1881. – Skytten: beholder til spole. – Spolen: cylinderformet legeme, hvorom noget vikles op. – Kolumbus: Columbus-metaforen er brugt både af Grundtvig (digt i 2. udg. af Krønike-Riim 1842, digt i Nordisk Kirketidende 1833 samt 435 afsnit i Haandbog i Verdens-Historien III 1843, Udvalgte Skrifter v. H. Begtrup, bd. VII, 504-515), af Brandes (Søren Kierkegaard, 1877, kap. XV, Samlede Skrifter II, 311) samt af Johs. V.Jensen i Madame d'Ora, 1904. For disse oplysninger takkes Fl. Lundgreen-Nielsen. – Valhal(s): eventyrlig borg, tækket med gyldne skjolde. Odin opholder sig i Valhal, og de på jorden faldne krigere (einherjar) æder, drikker og kæmper der indtil deres sidste kamp i Ragnarok. – Gimle(s): ildlæ, d.e. stedet, der værner mod ild – Løfting: dæksforhøjning i agterstavnen af et langskib, hvor skibets fører havde sin plads.
124
✂ Kjæmpernes... Valhal: se n. t. s. 123.
125
✂ Svampedaaser: beholdere i nederste del af visse tobakspiber, hvori pibesovsen samler sig. – den indbyrdes Undervisningsmetode: de mere fremskredne elever underviser under lærerens vejledning, indført i folkeskolen 1819.
126
✂ paa Skakke: på skrå; hældende, ludende stilling.
127
✂ konvenerede: passede.
128
✂ gefaller: passer.
131
✂ Skraag-Isen: den usikre is.
136
✂ Alt staar i Guds Faderhaand: salme af Grundtvig 1856. Den danske Salmebog nr. 333.
137
✂ Hysing: hyssing, tynd line af hamp, sejlgarn.
141
✂ Demosthenes: græsk taler og politiker, 384-322. Han bekæmpede makedonerne under Philip og Alexander den Store. – Æschines: græsk taler og politiker, 385-314. Modstander af Demosthenes. – Philip af Makedonien: konge af Makedonien, 359-336. Han indledte den makedoniske ekspansion, som videreførtes af hans søn Alexander den Store, 336-323. – Fidibussen: sammenfoldet papirstrimmel, hvormed man tænder sin pibe.
143
✂ Im Spiel der Wellen: I Bølgernes Spil, malet 1883 i den florentinske periode. Se gengivelse her s. 426. Povl Schmidt skriver i Drømmens dør, at en artikel i Tilskueren 1892 af kunsthistorikeren Emil Hannover kan have været »medbestemmende for Jakob Knudsens valg af Böcklinmalerierne som betydningsbærere i hans roman, idet Hannover bl.a. karakteriserer Böcklins kunstforståelse således: »Pan i Naturen, Pan, der paa sin Fløjte har Toner af Rædsel, men ogsaa Toner der byder til Dans og Lyst, – Pan er Grækernes legemliggjorte Forening af Naturen og Mennesket, – Pan er Böcklins Gud, og hele hans Naturbetragtning er rent »panteistisk««. Frühling (se s. 96) og Im Spiel der Wellen blev gengivet som gravure i monumentalværket: Arnold Böcklin. Ein Auswahl der hervorragendsten Werke des Künstlers, Bd. I-IV (1892-1901).
145
✂ stærk i de svage: svarer – ikke efter ordlyd, men efter mening – til 2. Kor. 12,9.
146
✂ Ordene om Stefanus: Apostl. Gern. 6,15.
147
✂ Du som gaar ud ...: salme af J. Montgomery, 1823. Den er bearbejdet af Grundtvig 1837. Den danske Salmebog nr. 248. – Det som ... Vangen: indledning til Højskolesang til Vallekilde, 1884, af C. Hostrup.
436148
✂ Kjærligheds og Sandheds Aand: Adam af St. Victor, 12. århundrede. Grundtvig 1837. Den danske Salmebog nr. 249. – Det er ikke enhver Nysen .. .: jf. betydningen af »prosit«: lat., gid det må gavne.
149
✂ Det har... Naar?:].P. Jacobsen: 2 sidste vers af Lad Vaaren komme, 1882.
150
✂ Trøster, trøster mit Folk: Esajas' Bog 40,1.
157
✂ Hier ist das Wohlbehagen ...: 2. del af Faust, 3. akt. Indre Borggaard. Faust: »Her arves Liv og Lykke sammen/her smiler venligt Kind og Mund/og medens Slægt paa Slægt opholder Stammen/hver enkelt er tilfreds og sund.« (P. Hansens oversættelse, 1889).
160
✂ Pretension: prætention.
161
✂ Geheimeraad: titel, der gav rang i rangforordningens 1. klasse og ret til betegnelsen Excellence.
168
✂ Dagen efter Helligtrekonger: 7. januar.
170
✂ Aleneste Gud i Himmerig: græsk 2. århundrede og latin 4. århundrede; N. Decius 1526; dansk 1528; C.J. Brandt 1885. Den danske Salmebog nr. 360. Brandts tekst omtales her i 1878. – Rebekkas opfattelse af forlovelse: smlgn. med S. Kierkegaards Forførerens Dagbog. Enten-Eller, 1843, Samlede Væker 1, 347 (1901).
180
✂ men Alverdens Herlighed... Øjne: Lukas 4, 5 og 6.
182
✂ har aldrig... Pardon: hentyder formentlig til J.P. Jacobsens Marie Grubbe, 1876. Her hedder det om den syge Ulrik Christian Gyldenløve: »Pludselig fo'r han op, greb sin Kaarde, brød den itu og raabte: »Herre Jesus Christus, se, jeg brækker min Kaarde!« og han holdt de blanke Klingestykker i Vejret: »Pardon, Jesus, Pardon!«« (kap. 5); jf. nt. s. 302.
196
✂ Nr. 37: gaden har kun lige numre. – Broncegruppen ... Hest: ældste skulptur i Kongens Have. Påbegyndt 1617 af Peder Husum, fuldført o. 1625 af Jørgen Wulff.
198
✂ Ciceros' De officiis: Cicero: De officiis, de. Om Pligterne, 44 f.v.t – sejglivede: jf. »Sejglivethed« i Jyder 1917.
199
✂ Bopp: Franz Bopp, 1791-1867, tysk sprogvidenskabsmand. Betragtes som grundlægger af den moderne sprogvidenskab. »Det ny og epokegørende ligger i B's geniale Blik for Formernes Sammenhæng i de forsk. beslægtede Sprog og i den indtrængende Analyse af dem«. (Vilh. Thomsen, Salmonsens Konversationsleksikon, Bind III, 1915).
200
✂ Man muss sich abhärten: ty. Man må hærde sig. – Etatsraad: titel, der gav rang i 3. rangklasse.
201
✂ Rubus-Arter: omfatter bl.a. multebær, hindbær, blåbær og brombær. –Chartreuse: kraftig urtelikør, som fremstilles i 2 kvaliteter, gul og grøn. –Fleg: navn på forskellige større vandplanter med flade sværdformede blade.
202
✂ Den Dame...: portræt af frk. Lise Bruhn, se næste note.
204
✂ Logis paa Gasværksvejen: selv boede JK fra 1875-1881 hos frk. Lise Bruhn på hjørnet af Istedgade og Viktoriagade, ikke langt fra Gasværksvej. Frk. Bruhn og de unge mennesker, som boede hos hende, dukker flere gange op i JK's romaner. Holger Begtrup gør opmærksom på, at frk. Bruhn 437 blandt sine logerende havde en nordmand, Markus Schnitter, der havde meldt sig i 1864, men for sent til at gøre felttoget med: »Han var meget særsindet og sarkastisk«. Altså Knausestad! – Hjortens Flugt: versroman af Chr. Winther, 1855. – med Skam og... Bluelse: især i de scener, hvor den dæmoniske venderpige Rhitra optræder. – Adam Homo: versroman af Fr.Paludan-Müller, 1841 (på titelbladet 1842)-1848.
205
✂ de forargelige Steder: 5. Sang, om Trine og Line, strofe 40-78. – Brat af Slaget rammet: 1. vers af Fr. Paludan-Müllers Fremtidsmaalet, 1864. – de Kulturfolk i Mexico og Sydamerika: mayaer, azteker, inkaer. – Bagges Antikvariat: Bakkes Antikvariat lå i Klareboderne 10. Det eksisterede 1841-1969. – Drachmanns »Tannhäuser«: roman fra 1877. – Fornemmer Du ... sød: optakt til Drachmanns indledningsdigt til Tannhäuser, 2. kap., s. 31.
207
✂ lette: jf. JK's fader Jens Lassen Knudsens kendte ytring: »Nemhed, Nemhed.« Omtalt i artikel af JK: »Fra min Ungdom og min første Forfattertid«, Aften-Nationaltidende 5-6/4 1916.
208
✂ Isted Hede: her besejredes den slesvig-holstenske hær 25/7 1850. – Dybbøl Bjerg: den bakkekam, hvorpå fæstningen blev anlagt. Se i øvrigt Idé og Erindring, 1949, s. 74-75, opr. i dagbladet København 26/12 1912. – Listetæppet: (gulv)tæppe af sammensyede eller sammenflettede, oftest brogede klædeslister. – Anton Kolb: om Fensmark som model til Anton Kolb, se Tannhäuser s. 5 ff.- en Tur til Breidsholm: se Tannhäuser s. 130-186.
209
✂ eh bien: fr., godt. – foraarsbølgende: jf. Turgenjevs novelle Foraarsbølger 1872.
210
✂ gamle Rasmus: Rasmus Nielsen, 1809-1884, f. ved Middelfart (heraf den fynske udtale Mo-sigelse), dansk filosof, professor ved Københavns Universitet. Han hævdede, at tro og viden kunne forenes i samme bevidsthed. Georg Brandes polemiserede mod denne opfattelse i skriftet Dualismen i vor nyeste Philosophie, 1866. – Universum: verden (her ironisk om universitetet). – Aa, ja, aa, ja – i Kjøge!: omskrivning af »O Gud, o Gud! i Kjøge.« Ifølge Th. Gyllembourg i Extremerne, 1835, skulle der på en rude i Køge stå: »O Gud, o Gud! i Kjøge«. Da H.C. Andersen under et besøg i Køge forgæves havde ledt efter denne rude, skrev han selv på en rude: »O Gud! i Kjøge«. Se Bevingede Ord ved T. Vogel-Jørgensen, 5. udg. 1979.
212
✂ Vita – med Tilnavn Æterna: delvis lat., det evige liv. - Jeg hører din Stemme: Drachmann: Tannhäuser, af »Jeg ser for mit Øje«, s. 180.
213
✂ prise sin Lykke ... Kvinde: jf. S. Kierkegaards Stadier paa Livets Vei, 1845, hvor Victor Eremita samler sin sjæl i tak for det »Ene, der ogsaa blev mig givet: at jeg er bleven en Mand, ikke en Qvinde.« S. Kierkegaard: Samlede Værker VI, 57 (1902). – til Tro, til Haab – – til Kjærlighed: 1. Brev til Korinterne, kap. 13.
214
✂ Kaaer: Alliker.
217
✂ Udenomsbekvemmeligheder: de dele af en ejendom, der ikke indgår som beboelse: bl.a. retirader.
438218
✂ ordkrænge: mundrap, godt skåret for tungebåndet. – Bondefant... Kongen og hans Hof: eventyrfiguren Askeladden. – Halling: kraftfuld norsk folkedans.
219
✂ den store geografiske Strid ... Løjfler: se herom E. Løffler: Min Selvbiografi, 1911, s. 79-81. – Marsyas: græsk satyr. Han skal have opfundet fløjten. M. udæskede den lyrespillende gud Apollon til musikalsk væddestrid. Apollon fik tilkendt sejren af muserne og straffede Marsyas ved at lade ham flå. – Sigurd Slembe: norsk tronprætendent, som hævdedes at være søn af Magnus Barfod. Død i kamp med Harald Gilles sønner. Bjørnson har skrevet dramaet Sigurd Slembe, 1862. I Heimskringla, udg. af Finnur Jónsson 1911, fortælles s. 580 om Sigurd Slembes død: Hans fjender ville flå ham levende, fra hovedet nedad, men fik ikke begyndt, før blodstrømmen hindrede dem i at udføre deres forehavende. Til gengæld slog de ham med svøber så længe, at han kunne gælde for at være flået. – Mellemproportional: (mat.) det mellemste af tre tal, af hvilke det første forholder sig til det andet på samme måde som det andet til det tredie (f.eks. 6,12,24). Ofte billedligt om, hvad der ligger midt imellem to eller flere ting, forhold, er en blandingsform, en mellemting mellem dem.
220
✂ leben und leben lassen: leve og lade leve. I Goethes Faust siger »Direktor« i Vorspiel auf dem Theater: »At Mængden jeg vil tækkes ej jeg nægter./Den lever selv og andre leve la'r«. (P. Hansens oversættelse af 1. del, 1881). –Claros ... bellos: sp., som et Stjernepar Dine Øine lue (A.P. Berggreen: Folkesange, 2. udg., Bd. VII, nr. 34,1866). Se n. t. s. 237.
221
✂ Il Sor ... Olanda: it., Nys fra Holland ankommen til Staden/Seer Herr Carlo Musiken paa Gaden. Folkesange, s. st., nr. 85, 1866. – Fortepianoet: klaveret. – Lampetten: lille lampe.
222
✂ Spinoza: hollandsk filosof, 1632-1677. Han hævdede, at der er identitet mellem ånd og stof, og gjorde sig dermed til talsmand for en monistisk opfattelse, en overbevisning om enheden i naturen.
223
✂ Är jag född, så vill jag lefva: C. Bellman: Fredmans Sånger, nr. 16, 1791. –Pantheisme: lære om, at Gud er i alt, at alt er Gud – Svensk Banko: svensk punch.
224
✂ Mikrokosmus: gr., mikrokosmos, lille verden, i modsætning til makrokosmos, den store verden.
225
✂ episk: fortællende. – Differentiering(ens): (biol.) betegner forskellighed i udformningen af en organismes dele, hvorved fysiologisk arbejdsdeling muliggøres.
226
✂ Cricketkammerater: spillet cricket vandt indpas i Danmark efter 1864.
228
✂ Tennisbanen: tennis blev indført i Danmark i 1883. – svange: golde.
229
✂ quasi-børstende: idet han foregav at børste. – Ungdom og Galskab: hentydning til Edouard du Puys syngespil af dette navn, uropført 1806.
230
✂ saa gaar Videnskaben ... Buddinge siger: Løjtnant von Buddinge siger i J.C. Hostrups Gjenboerne, 1844, 1. akt, 4. scene: »Thi hvad er det, der for Øjeblikket bevæger Menneskeslægten? Det er den visse – den visse – - 439 Vished, at Livet nu, ikke blot for de gamle, men selv for de unge, skal være filosofisk, skal være videnskabeligt«.
234
✂ provisoriske Finanslov: 1877 hjemsendte regeringen Estrup Rigsdagen og udskrev en provisorisk finanslov. Loven gav kun regeringen tilladelse til at afholde nødvendige løbende udgifter, om hvilke der var enighed i Rigsdagen. – Landkreds: landdistrikt, især om valgkreds på landet.
235
✂ Riffelforening: ude i landet blev der oprettet riffelforeninger, officielt med det formål at fremme anskaffelsen af våben til skyttebevægelsen. Regeringen var dog klar over, at der også kunne ligge andet bag. Mod dette indførtes den såkaldte riffellov: »Foreløbig Lov angaaende Forholdsregler for at hindre Misbrug af den uindskrænkede Adgang til at anskaffe Vaaben og at øve sig i disses Brug«.
236
✂ Air militaire. .. Concert-Etuder: Prumc komponerede 5 Grandes Etudes for orkester.
237
✂ Berggreen: Andreas Peter Berggreen, dansk komponist og udgiver, 1801-1880. – den danske Oversættelse: Folkesange og Melodier, fædrelandske og fremmede, samlede og udsendte for Pianoforte, 1. Udgave, I-IV, 1842-1847, 2. Udgave I-XI, 1861-1871.
238
✂ Maxwelton braes...: indledning til digtet Annie Laurie, af W. Douglas 1672-1718: Maxwelton-skrænterne er kønne,/Hvor duggen falder tidligt.
242
✂ Brugsforeningen: første brugsforening i Danmark 1866. I 1876 var der 86, i 1886 o. 200. – Farmand: af isl. farma@r: rejsende. – Vorbjerg: fiktivt navn.
243
✂ eller ... Ingemanns Dage: der tænkes formentlig på Ingemanns Waldemar den Store og hans Mænd, 1824. Dog kommer allerede De sorte Riddere, 1814, i betragtning. Grundtvig priste ham i digtet Bernhard Severin Ingemann som »De sorte Ridderes« Skjald. 1818. Dette digt blev ganske vist først trykt 1869 i tidsskriftet For Idé og Virkelighed.
245
✂ Bjovulf: nordisk helt, som spiller hovedrollen i det episke heltedigt af samme navn. Se n. t. s. 20.
248
✂ Frøken Zahle: Nathalie Zahle, 1827-1913, begyndte med undervisning af privatlærerinder. Efter indførelse af skolelærerindeeksamen optog hun fra 1862 også kvinder, der forberedte sig til denne prøve. Hendes kvindeseminarium blev et af landets største seminarier. Hun søgte ofte sine lærerkræfter i grundtvigske kredse. – Naturhistorie efter Lütken: C.F. Lütken, 1827-1901, dansk zoolog, som skrev en række lærebøger. –Meduser: betegnelse for gopler på det stadium, hvor de har form som en klokke med lange randtråde.
249
✂ Bukkel: hårlok, der har fået sin form ved hjælp af en rulle. 251 opkrampet: hatteskyggen heftet op ved hjælp af et spænde.
254
✂ dit Mæle røber dig: Matthæus 26,73 (om Peters fornægtelse).
255
✂ som om.. .og Sko: udtryk kendt fra sanglegen Munken gaar i Enge: »Og se nu hvor lystigt de danser de to/som om de havde stjaalet baade Strømper og Sko«.
440256
✂ I Dansen jeg Dig møder: unøjagtigt citat fra J.L Heiberg: De Danske i Paris, 1832. I første akt synger Ernest: »I Dandsen du mig møder«. – moors: lyngheder, højtliggende moser.
258
✂ canti popolari: folkesange. – Io vado piano, piano ...: L'asinàjo, æseldriveren: Jeg vandrer langsomt, langsomt/Op ad Bjerget, tungt det falder/Hvis jeg finder min Nina hjemme/Jeg mit Maaltid med hende holder (Berggreen: Folkesange, Bd. VII, nr. 23,1866), jf n. t. s. 237.
264
✂ Concordepladsen: plads i det centrale Paris. – og opholdt... Versailles:]K var selv i Paris i 1888. På hans arbejdsbord lå flere sten med inskriptioner, bl.a. en med Versailles. – Obelisken: den såkaldte Luxor-obelisk, hvis indskrift berømmer den egyptiske farao Ramses den Andens bedrifter.
266
✂ Ingen kan tjene to Herrer: Matthæus 6,24. – Volmer: romantikken henlagde sin digtning om Volmer (Valdemar) og Tove til Valdemar Atterdag, fordi Arild Huitfeldt i Den anden Part Chronologiae, 1601, og Peder Syv i sin folkeviseudgave, 1695, omtalte dronningen som Helvig, dvs. Valdemar Atterdags dronning. Svend Grundtvig påviste i Danmarks gamle Folkeviser, bd. 3, 1862, optr. 1966, at det drejede sig om Valdemar den Store. – Gurre: efter folkesagnet ville Valdemar Atterdag lade Gud beholde sit himmerig, når blot han selv måtte beholde Gurre.
268
✂ det nye Gade- og Parkanlæg: Ørstedsparken, anlagt 1876-1879.
269
✂ halvandet Kvarter: 23,6 cm.
271
✂ Njála, d.e. Njals saga, 17. Kap.: om Thjostolfs drab på Glum. Det synes tilfældigt, at Dr. Fensmark gennemgår netop dette kapitel. – Filosojgangen: strækning langs Vestervold fra Vartov til Ny Kongensgade. 273 det nye Kvægtorv: bygget 1879, strakte sig fra Kvægtorvsgade i sydvestlig retning. – bedaget sig: stilnet af – Georg Brandes' Forelæsninger: foråret
1874,
✂ efteråret 1875.
276
✂ Bezique: kortspil.
277
✂ Livegen: person, som er en andens ejendom (som træl o.lign.), dog ikke altid uden en form for retsbeskyttelse.
280
✂ en meget udpræget Realdannelse: kundskaber i matematik, fysik, kemi og andre naturfag.
281
✂ Ballon er han: om sjælelig oppustethed.
284
✂ Slæt: høslæt, høhøst.
285
✂ Valgmenighed: en menighed, som er dannet ved frivillig sammenslutning af et lovbefalet antal medlemmer af Folkekirken om en særlig præst.
294
✂ Monsieur est servi: fr., så er der serveret, hr.
297
✂ mine smaa Pappenheimere: soldater i ryttergeneralen Pappenheims regimenter, som indgik i de kejserlige styrker under Trediveårskrigen. Senere brugt ironisk: »Jeg kender mine pappenheimere«. Jf. Schiller: Wallensteins Tod, 3. akt, 1800.
299
✂ déjeuner dînatoire: solidt frokostmåltid
300
✂ Vildt flyver Høg: 1. strofe, 1. vers af Chr. Winthers digt I Hjemmet, Samlede Digtninger I, 220, 1860.
441301
✂ Under lyse Bøg...: Poul M. Møller: Glæde over Danmark, strofe 11, vers l, 1820.
302
✂ Brikke: brik. – opført af en Pietist: Christian VI, 1730-1746. Slottet blev bygget af L. de Thurah, 1734-1736. – Opdams Flaade: Opdam (også stavet Obdam), Jacob, baron v. Wassenaer, 1610-1665, hollandsk admiral. Bragte undsætning til det belejrede København 29/10 1658. – Marie Grubbe: ca. 1643-1718, datter af Erik Grubbe til Tjele. Gift 1. gang med Ulrik Frederik Gyldenløve, søn af Frederik den 3., 1660-1670. Gift 2. gang med justitsråd Palle Dyre, 1673-1691. Gift 3. gang med Søren Ladefoged. – Ulrik Frederik: Ulrik Frederik Gyldenløve, 1638-1704. Officer og statholder i Norge. – Hagelvejr: »I samme Øjeblik slæbte som et tungt, graat, regnvædet Forhæng en Byge skraat henover Sundet; et iskoldt, fugtigt Stormpust susede frem over det flagrende Græs, peb forbi deres Øren og larmed som skummende Bølger i de fjerne Trætoppe. Store, flade Hagl raslede ned over dem i hvide Striber, lagde sig i Perlerader i Kjolens Folder, stænkede bort fra Hestenes Manke og sprang og trilled omkring i Græsset, som myldred de op af Jorden.« Se J.P. Jacobsen: Samlede Værker I, udg. af Morten Borup, 1924, s. 137-138.
303
✂ Oldenborgere: dansk kongeslægt. Oldenborgernes fysiognomier lader sig f eks. studere på Frederiksborg Slot. – Affald: skråning.
304
✂ Tilkost: mad, der gives som tillæg til noget.
314
✂ Duel: den danske straffelov af 1866 straffede duellanter med straffe fra 2 dage til 2 år. 319 Aa ja, Karl.. . leve og handle: om en lighed med Rebekka West i Ibsens Rosmersholm, 1886, se 4. akt.
327
✂ den stormægtigt... Berlin: i løbet af 1870'erne ændredes Berlins udseende på grund af en uhyre byggevirksomhed, hvis produkter var præget af en usikker smag, den såkaldte gründerperiode.
328
✂ Tannhäuser: Tannhäuser eller Sangerkrigen paa Wartburg, 1845. – Bädecker: Karl Baedeker, 1801-1859, påbegyndte 1839 sin lange række af (turist)-rejsebøger.
331
✂ Eger: by i det daværende Østrig-Ungarn. Nu i Tjekkoslovakiet. – Dette stramme, flunkende nye Prøjsseri: jf. Georg Brandes: Berlin som tysk Rigshovedstad, 1885.
332
✂ Hofburg: slotskompleks i Wien. – Kalkberapning: tyndt, uglattet lag af mørtel på en mur. – Murudspækning: udfyldning af hulrum i mur. – Baj: groft, løstvævet flonel i forskellige farver. – »Sie haben ... blev der svaret: »De har en god og mild Herre,« sagde hun til Soldaterne. »Bestemt, bestemt, Frøken! Han gør ingen Mennesker noget ondt, nej,« blev der svaret. – Biskop Balslev: C.F. Balslev, 1805-1895, biskop i Ribe 1867-1895.
333
✂ Graben: stærkt befærdet forretningsgade i Wien. – Prateren: lystanlæg i Wien. – O, Du alter... Donaustrand: O, du gamle Stefanstårn/O, du blå Donaustrand. – Das ist... allein!: Det er kun kærligheden helt alene! –D'Weana ... Schönres geb'n:Wienerpigerne, det er engle,/Himmelske, 442 fyldte af herlighed/Thi værtshuslivet det er mit liv/Kan der da gives noget bedre.
334
✂ Nussdorf: lille by i udkanten af Wien. Del af Döbling. – reddede Wien fra Tyrkerne: i 1683 belejrede tyrkiske tropper Wien, men blev slået tilbage af den polske konge Johann Sobiesky, 1674-1696.
335
✂ Østerlide! Østerlide! ...: fra Ingemanns romancecyklus Holger Danske, 1837.
336
✂ Fru Venus: Fru Venus mentes i middelalderen at holde sit elskovshof i Hörselberg, mellem Gotha og Eisenach. – Tannhäuser: tysk minnesanger, som blev betaget af fru Venus. JK benyttede senere motivet i Angst – Mod, 1912-1914.
338
✂ Tokay: vinområdet (eller byen) Tokay. – Elysium: efter græsk opfattelse levede visse ypperlige mennesker videre her. Jf. Odysseen, 4. sang, vers 564 ff. – Hegyalja: bjergkæde i Ungarn. – Mászláser: sød, fyldig vin. –Szamorodner: tør bordvin. – Muskateller: sød brun eller gylden hedvin fra Malaga. Her centraleuropæisk vintype, der minder om M. – Tokayer-Essens: den fineste tokayervin. – den duftigsten ... aller Weine: den mest duftende, mest åndfulde, mest velsmagende af alle vine. – Holger Drach-manns Fødselsdag: 9. oktober. – Et Sus af sagte høstlig Vind: fra Holger Drachmann: Sangenes Bog, 1889. Her citeres digtet i 1880.
344
✂ Konvent: møde mellem et provstis præster.
347
✂ Fodpjossi: fodposen.
352
✂ to Opløsninger... to Maaneders Mellemrum: maj og juli 1881.
353
✂ Provsteretten: den gejstlige ret, som nedsættes, når sager rejses mod præster og kirkebetjente. – det nært forestaaende Rigsdagsvalg: 26/7 1881.
355
✂ Apostelens Ord: Brevet til Hebræerne 1,13. – Ægteskab ... separeret: forkert brug af verbet. – fratemisere ... Følelse: forkert brug af verbet. – sit Privilegium: sin støtte.
358
✂ miste ... eie det: Matthæus 10,39. - Julius Larsens retskrivning: se Peter Skautrups Det danske Sprogs Historie, bd. 4, 1968, s. 69-73.
363
✂ O dejlige Land: ]K følger Grundtvigs Poetiske Skrifter V, 1883, med enkelte undtagelser. – De levendes Land: udtrykket findes i Esajas 53,8. Her forbindes det med Hading-sagnet, som findes hos Saxo. Se Danmarks Krønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.F.S. Grundtvig, 2. udg. 1855, s. 33.
366
✂ det Skriftsted: Apostl. Gern. 2,18.
371
✂ Fakta er denne: Fakta er disse.
372
✂ dimmentere: dementere. – Valget den 26. Juli: 1881.
374
✂ Candidatus magisterii: cand.mag.
376
✂ det nationale: jf. Georg Brandes' interesse for det nationale. – Galizien: på denne tid, 1880, Østrigs største provins.
379
✂ Det var Kilder ... Glans: jf. modsætningsvis Nyaars-Morgen, 1824: »Da lærte jeg arme/I Midvinter sval,/At Lys uden Varme/Er Helvedes Kval.«
443382
✂ Den gaar aber bare ikke: Men den går bare ikke. – Konvenients: det passende.
384
✂ I Foraaret... Finanslov: 12/4 1885.
385
✂ Det ministerielle Cirkulære: mundkurvscirkulæret, 1885. Forbød lærere ved borger- og almenskoler at drive politisk propaganda samt at deltage i riffelforeninger. – i Begyndelsen af Maj... Politiets Tilladelse: Riffelloven, se n. t. s. 235. – De syv Ministre: ministeriet Estrup i 1885: J.B.S. Estrup: konseilspræsident og finansminister; O. Rosenørn-Lehn: udenrigsminister; J. Bahnson: krigsminister; M.F. Ravn: marineminister; J. Nellemann: justitsminister; Hilmar Finsen: indenrigsminister; Jacob Scavenius: kultusminister. – slige Skadedyr: jf. Venstre-politikeren V. Pingels ord om »en Regering af 7 Forbrydere og Lommetyve«. - Julius Rasmussen: den nittenårige typograf Julius Rasmussen rettede 21/10 et attentat mod Estrup. Han blev i 1886 idømt 14 års fængsel og begik selvmord i fængselet – den provisoriske Lov mod Forsamlingsfrihed: 2/11. – Den 23. Oktober: Rigsdagen blev sendt hjem indtil 18/12.
386
✂ Den 27. Oktober: »Foreløbig Lov om Oprettelse af et militært Gendarmerikorps. Foreløbig Lov om overordentlige Politiudgifter«. – Den 2. November: straffeprovisoriet – et tillæg til straffeloven: § 3: »Den, som i Tale eller Skrift henvendt til Publikum i Almindelighed eller til Forsamlinger, eller i øvrigt paa en den offentlige Ro og Orden truende Maade ophidser Klasser eller Dele af Befolkningen til Had eller til Voldsgerninger imod andre Klasser eller Dele af dem, straffes med Fængsel«. – § 4: Den, som offentlig fremsætter eller udbreder opdigtede eller forvanskede Kendsgerninger, for derved at gøre Statens Indretninger eller Regeringens Foranstaltninger forhadte eller foragtelige, straffes med Fængsel. – dette er ække...: H. Ibsen: Samfundets støtter, 3. akt. Konsul Bernick: »det er ikke vanlige forhold, jeg staar i i disse dage.« –Fallitdramaer: Bj. Bjørnson: En fallit, 1875. H. Ibsen: Samfundets støtter, 1877.
388
✂ over Magten: overstigende ens kræfter.
390
✂ den kongelige Ørn: Kristian II. Der refereres til den historiske vise Christian den Anden og Adelen, Danmarks gamle Folkeviser III, nr. 173. Visen kaldes ofte Ørnevisen. – Toner fra Marstigs Viserne: citatet er fra Danmarks gamle Folkeviser III, nr. 145, optr. 1966.
391
✂ Estrup, han er Herremand: Estrup overtog 1846 faderens gård Kongsdal (til 1907), Kirstineberg (1848-1851), en svensk gård (1855-1858) og Skaføgaard (1852-1907). – Nellemann: ]. Nellemann 1831-1906, fremtrædende jurist. Justitsminister i ministeriet Estrup 1875-1894 og i ministeriet Reedtz-Thott 1894. – Lorens Frølich: dansk tegner og maler, 1820-1908. Han har ofte arbejdet med motiver fra den nordiske sagnverden.
392
✂ Baschibozuk: »en, hvis hoved er vendt«. Irregulær tyrkisk soldat, kendt for lovløshed og voldsom brutalitet.