↩ det underfulde Sted: se Danmarks Krønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.F.S. Grundtvig, 2. udg. 1855, kap. om Guttorm og Hading, s. 38: »- thi som Folk en Aftenstund sad over Borde, saae man en Kvinde stikke Hovedet op af Gulvet, henne ved Arnen, og vise i Barmen en Urtekost frem, som om hun vilde spørge, hvor i al Verden de vel meende, der var saa deilig grønt om Vinter-Dage.« – Tidens store Væv: jf. Goethes Faust, 1. del: Jordånden: »Tidens den susende Væv slaar jeg ud/Og væver Guddommens levende Skrud.« Oversat af P. Hansen, 1881. – Skytten: beholder til spole. – Spolen: cylinderformet legeme, hvorom noget vikles op. – Kolumbus: Columbus-metaforen er brugt både af Grundtvig (digt i 2. udg. af Krønike-Riim 1842, digt i Nordisk Kirketidende 1833 samt 435 afsnit i Haandbog i Verdens-Historien III 1843, Udvalgte Skrifter v. H. Begtrup, bd. VII, 504-515), af Brandes (Søren Kierkegaard, 1877, kap. XV, Samlede Skrifter II, 311) samt af Johs. V.Jensen i Madame d'Ora, 1904. For disse oplysninger takkes Fl. Lundgreen-Nielsen. – Valhal(s): eventyrlig borg, tækket med gyldne skjolde. Odin opholder sig i Valhal, og de på jorden faldne krigere (einherjar) æder, drikker og kæmper der indtil deres sidste kamp i Ragnarok. – Gimle(s): ildlæ, d.e. stedet, der værner mod ild – Løfting: dæksforhøjning i agterstavnen af et langskib, hvor skibets fører havde sin plads.