↩ I litterær henseende finder Koch, at bogen er »nok det stærkeste eksempel på symbolistisk digtning i Danmark, hvis man ved symbolisme forstår et flimrende spil af talløse symbolske størrelser, glidende jævnt over i hinanden og med skiftende, flertydigt indhold gemt under overfladen.« I forhold til denne symbolkunst, eksemplificeret med Baudelaire og Yeats, betegnes den danske halvfemser-symbolisme som »en sidelinje«, hvorimod Kidde »med dette sidste værk atter træder ind i europæisk kunsts hovedstrøm og for alvor viser, hvad han magter.«