↩
Måske kan Kiddes lille novelle »Jærnet« ses som en art sammenfatning af
den problemkreds, forfatteren har ønsket at bearbejde. Novellen er
henlagt til tiden under Første Verdenskrig og kan således støtte
Rimestads udsagn om, at Kidde ønskede at føre det samlede romanværk op
til dette tidspunkt. Novellens centrale person er den 70-årige Jacob
Gammal Ehrencrona, gennem hvis fortælling man følger jernets og
Värmlands historie gennem et lille hundrede år. Han har engang været
officer i Värmlands Jægerkorps, men tog sin afsked for at blive præst,
da dels industrialiseringen, dels den fransk-tyske krig afslørede for
ham, hvad der egentlig var grundlaget for det lykkelige liv i det gamle
Värmland. Om jernet siges det, at
»Det gav os en Fred, en Fred, de
mange troede på, en Fred, der lod dem glemme, på hvad Grund de byggede -
til Freden var omme, og den glemsomme Slægt mødte Jærnets, sin
Fosterfaders Ansigt igen: Industrialismen, hvis Tempo, hastigere endnu
end Jössepolskaens, fik dem danset fra Hjem og Arv, fra Lykke og Tro, ja
fra Livet selv ...
Vi glemte, at vi fødtes i Järnbäraland, mons
ferri, - men vågnede og kendte vor Fader. Som han kendes nu derude af hver levende Sjæl - nu hans næste Ansigt modnes: Imperialismen, Krigen.«