↩ Romanens andendel er henlagt til en fjerntliggende og forblæst ø, hvortil Clemens Bck flygter fra livet i storbyen. Han forestiller sig til en begyndelse øen som stedet for en mere asketisk og enkel tilværelse. Denne forventning skuffes imidlertid - Helten forfalder ikke til en moralsk roman spændt ud over en simpel modsætning mellem den fordærvede kultur og den renfærdige natur. Tværtimod genfindes de laster, Clemens har kendt fra byen, på øen i en forstærket form. Liderlighed, grusomhed, forbryderiskhed, grådighed og drukkenskab går i svang. Til øen er alt det liv blevet forvist, som - trods alt - ikke kan accepteres på fastlandet, og øen fremtræder således som stedet for det kulturelt fortrængte. Hvor romanens førstedel handler om de halvt opløste sociale masker, viser dens andendel åbent det fortrængte liv, som maskerne dækker over.