↩ Halvfjerds år er der gået siden Kiddes død og Jærnets udgivelse. I mellemtiden synes i det mindste dele af Kiddes forfatterskab, og ikke mindst Jærnet, at have fået en mere central plads i den danske litteratur. Dette ses ikke så meget af den hyppighed, hvormed forfatterskabet omtales, men mere af den intensitet, hvormed det læses og tolkes. Den første bølge af Kidde-interesse blev især båret frem af forfatterens personlige venner, og hvad der interesserede, var Kidde som den sære og isolerede, hvori man ikke kunne genfinde sig selv. Hvad der i dag interesserer ved et værk som Jærnet, er derimod det kun alt for genkendelige. Måske er vort århundrede først nu begyndt at indhente det signalement, der blev givet af det i Jærnet.