↩ Den svenske hær led meget af sygdom gennem hele vinteren 1741-42 og var desuden stærkt demoraliseret på grund af officerernes partipolitiske stridigheder. I 1742 havde svenskerne først valgt en forsvarslinie i nærheden af Fredrikshamn, hvis fæstningsværker var blevet forbedret. Der var i byen store mængder proviant; men alligevel besluttede den øverstbefalende at rømme byen. En vestligere forsvarslinie blev også opgivet, i august blev den svenske hovedarmé omringet ved Helsingfors og kapitulerede den 24. august 1742, hvorefter russerne i løbet af efteråret besatte en stor del af Finland Fredsforhandlinger begyndte i 1743 og endte med freden i Åbo 7. august 1743: Rusland erhvervede Kymmenegårds len, og Kymmene älv blev grænse; som beskyttelse mod Danmark måtte Sverige søge russisk støtte.