Kidde, Harald Uddrag fra Jærnet

Samtidigt med freden i Tilsit 1807 havde Frankrig og Rusland indgået en aftale om at tvinge blandt andre Sverige og Danmark-Norge til at spærre deres havne for britiske varer og skibe. Det britiske angreb på Sjælland samme år og erobringen af dobbeltmonarkiets flåde førte dette over på Napoleons side. Samtidigt forhindrede den franske kejser russiske landudvidelser på Tyrkiets bekostning og opfordrede Rusland til åbent at træde op mod Storbritannien. Rusland tog parti for Napoleon, til dels af frygt for britiske flådeaktioner i Østersøen 405 nu da den dansk-norske marine var sat ud af spillet, og begyndte rustninger ved grænsen til det britiskvenlige Sverige-Finland. Den svenske regering undgik længe at provokere sin østlige nabo ved troppesamling i Finland Da en russisk hær med grev Friedrich Wilhelm von Buxhövden (1750-1811) 21. februar 1808 gik over den finske grænse, havde det svensk-finske militær kun haft godt en måned til at forberede forsvaret af Finland. Danmark-Norge var af sin alliance med Napoleon forpligtet til at angribe Sverige i tilfælde af dette lands konflikt med Rusland og erklærede derfor Sverige krig i marts 1808.