↩ Tue sad en Aften og legede Sibirien. Han havde stillet to af de brune Stole op til Hest og lagt to andre med Benene mod hinanden til Kane, selv sad han derinde, svøbt i lodne Tæpper for den bidende Kuldes Skyld og styrede det flyvende Forspand. Hen ad Gulvet 6 havde han strøet en hel Række Puder, det var Ulvene, som forfulgte ham. Han kunde høre paa deres hungrige Hyl, hvor de halede ind paa ham, og skottede ængsteligt tilbage.