↩ Moders Kniplepinde raslede, og Ilden brændte bag Kakkelovnens Marieglas. Inde fra Spisestuen lød Kanariefuglen «Pjusk»'s fornøjelige Kvidren om Kap med Spurvenes Skrigen og Larmen der ude i Vedbenden. Stundom kom en Bondevogn rumlende forbi ude i Alleen, med store, tykke Heste og Mænd og Koner, som blev rent borte i Kapper og Sjaler. Tue kiggede efter dem og tænkte på, hvor de mon skulde hen i det store, rimpudrede Land under den vinterblå Himmel.