Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

Det kunde dog også være rart at lege ovre i Faders Kontorer, især da den Tid kom, da Sybordet pludselig fyldtes af stive, kedelige Bøger med sorte Bogstaver, som skulde tydes og læres. Men derovre maatte man være uhyre stille. Fader skrev og skrev, tavs og alvorlig, ved det store Bord, som lå helt fuldt af tunge Protokoller og Dynger af Papir; langs Væggene stod 14 Reolerne med de strænge Folianter eller hang store, uforståelige Landkort med en Vrimmel af Streger og Prikker. Dog kunde man stundom liste Stokken forneden ud af dens Hylster og eksercere med; det gule Pengeskab med dets Jærnlåse var da Borgen, der skulde stormes.