↩ Det var ved at blive Sommer. Kastanierne ude i Alleen begyndte at få Blade, store, grønne Blade, der lignede åbne Hænder, som vinkede ad Tue. Flere og flere fik de, til Kronen var hel tæt og rund, så Fuglene kunde komme og bygge i den. Og da tændtes der så mange hvide Lys inde mellem de vinkende, grønne Hænder. Engene derovre bag Vejen blev også grønne, og man kunde se langt op ad Åen, som var helt blå og gjorde så mange morsomme Bugter ud gennem Sletten. Langt derude lå en lillebitte, snehvid Kirke på en Høj, og allerlængst borte kom dragende Banker og Skove og lukkede Dalen, og dér blev også Åen borte.