↩ «Ærr,» knurrede Jes, han løftede sig i Sædet og slog et Knald, så det genlød mellem de sovende Husrækker, Hestene skubbede forfærdet Bagkroppene ind i Vognen. Et Vindue klirrede derovre, og Assistenten stak sit tætklippede Hoved ud med de blinkende Lorgnetter og det snoede Overskæg.