↩ Behøver ikke - behøvede da ikke alle Gud, behøvede 37 de ham ikke, når de sov ind i den lange Nat, hvor så meget ondt listede om? Regitze kunde ligeså godt have sagt: «Vi behøver ikke Fa'r og Mo'r.» Apollon var selv en Gud, sagde Regitze, ja, men den rigtige , den gamle Gud, Gud Fader, ham måtte de dog alle lyde, også Apollon. Og han var så let at lyde, så gammel og hvidskægget han var, og så meget smukt Biblen vidste at fortælle om ham. Tue kyssede sin Bibelhistories grå Bind af Taknemlighed over alle dens skønne Fortællinger. Han vilde gærne gøre alt, hvad Gud vilde. Derfor kunde han heller aldrig lide, at nogen, han havde kær, sagde: «Ved Gud!» eller bandede, så bad han længe og hæftigt til den gamle Gud, at han ikke måtte straffe dem. Og aldrig dristede han sig til at sige, at noget var sådant eller sådant uden skyndsomt at tilføje: «Tror jeg da -» for ikke at komme til at lyve mod sit Vidende. Og når han blev stor, vilde han være Præst eller hellere Missionær nede i de Trope-Egne, Regitze fortalte om, hvor de slet ikke troede på Gud, men tilbad nogle hæslige Billeder af Træ og Sten.