↩ Tue havde allerede længe hørt et Spektakel uden Lige, Skrig og Skrål og Hamren, men så optaget havde han været af, hvad der foregik omkring ham, at det først nu gik op for ham, at det var Drengene, der larmede. Skrækken greb ham igen, så han rystede - det lød jo som vilde Dyr, der hylte - således måtte de Ræve, Fader fortalte om, have glammet i fordums Tid fra Ureskov - til dem skulde han ind!