Kidde, Harald Uddrag fra AAGE OG ELSE - DØDEN -

- det var kommet dér inde i Missionshuset, lige til sidst, da han allerede skuffet havde lukket sig til - da de mange Drengestemmer bruste op under Loftets hvidkalkede Buer, da løsnedes det, sprang det frem, fossede det frem - drømte han, eller var han vågen? havde han set Himlen åbne sig, og de lønligste Helligdomme skinne derinde - - eller så han kun sit eget Indre åbent og sig selv, sit eget Jeg, Øje i Øje efter så længe at have flakket om i Blinde?