↩ Ane lukkede op, og han løb ind gennem Stuerne, men på Tærsklen til Kabinettet standsede han brat - der var fremmede. Moder sad ved sit Sybord, og Regitze gik op og ned ad Gulvet, rank og let som sædvanlig - men på Stolen ved Bordet sad Magisteren - øverste Klasses Latin- og Græsklærer henne på Skolen - en ung, lidt bøjet Mand - lang og smal med et stort, lyst Hår i Bølge over Panden, to blege, blå Øjne og en vemodig Mund - han var egentlig Teolog, men havde skrevet to dybsindige, lærde Værker om græsk Mytologi og Billedhuggerkunst, og da han var den eneste Forfatter, Tue kendte, havde han altid betragtet ham med dyb Ærbødighed - men nu - han var en fremmed, der aldrig før havde været i disse Stuer - og Tue var kommet for at søge sit Hjem.